Partier vil undgå kæmpe ekstraregning til fjernvarmekunder
Foto: Henning Bagger / Scanpix
Politik Af
Kommunerne skal ikke kunne bruge fjernvarmeværker som bank og løbende hive penge ud af dem.

Det slår energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V) fast, efter at selskabet Eniig Varme fra Herning har fået lov til at opkræve en ekstraregning på 172 mio. kr. hos sine kunder.

"For regeringen er det helt afgørende, at vi får lukket det her hul, således at ejerne - altså kommunerne - fremadrettet ikke har mulighed for at bruge fjernvarmeværkerne som bank," siger han.

Afgørelsen i Eniig Varmes sag kan bane vejen for flere end 50 fjernvarmeleverandører, der også beder om lov til at udskrive samlede regninger i milliardklassen. Det skriver Jyllands-Posten.

Kernen ligger i en nyfortolkning af det, der i fagsprog kaldes forrentning af indskudskapital.

De penge kan fjernvarmeselskaberne frit disponere over i modsætning til hovedreglen, som ifølge avisen betyder, at alt, hvad de tjener, skal pløjes tilbage i deres selskaber.

"Regeringen er på fjernvarmeforbrugernes side. Derfor vil jeg have lukket den mulighed, der er i dag, for at kommunerne kan få forrentet deres indskudskapital i fjernvarmeselskaberne."

"Fremadrettet skal det være sådan, at kommunerne kun skal have mulighed for at få forrentet deres penge, når de foretager investeringer i fjernvarmeselskaberne," siger Lars Christian Lilleholt.

Ministeren vil derfor forsøge at finde en løsning med de andre partier i Folketinget.

Ministeren tilføjer, at det er uvist, hvorvidt kunderne hos de i alt over 50 andre fjernvarmeselskaber kan reddes.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er klar til at kigge på løsninger.

"Vi vil opfordre regeringen til at gøre det hurtigst muligt, så der ikke er flere, som kan benytte sig af denne her mulighed," siger DF's energiordfører, Mikkel Dencker.

Hos Socialdemokratiet venter man utålmodigt på en mødeindkaldelse fra ministeren.

"Jeg er meget enig med ministeren i, at der skal gøres noget i den her sag, og at reglerne er forældede," siger energiordfører Jens Joel (S).

"Og der er jeg bare nødt til at sige: Nu må ministeren stoppe med at sige det i pressen og begynde at sige det til os i forligskredsen," tilføjer han.

/ritzau/

Børsen anbefaler



To aktier som skal fortsætte op

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Pas på fælderne ved forældrekøb: Det kan blive dyrt

Søren Pind forlader sine 42.320 Facebook-følgere

Norsk tragedie giver dansk helikopterfirma millionsmæk

Flere undrer sig over voldsom kursstigning i B&O

Sky brødre ramte muren og gik glip af kæmpejackpot: Nu smutter direktøren

Dansk Industri: Ikke flere lappeløsninger på bilafgifterme, ellers tak

Aktionærforening: Børsnoteringsbølge kan fortsætte hvis politikerne vil

Fornemme lyserøde bobler og et sort får

Tue Mantoni og tunge internationale profiler skyder penge i højttalerfirma med gennemsnitsalder på 24 år