Partier ændrer på stærkt udskældt uddannelsesloft
Søren Pind (V), Uddannelses- og forskningsminister har ikke ønsket at udtale sig til Ritzau inden pressemødet.
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Politik Af
Partierne lemper loven om dobbeltuddannelse, så man kan læse videre på en ny uddannelse seks år efter afslutningen af den første uddannelse.

Det oplyser TV2 News.

Aftalen er indgået mellem trekløver-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Aftalen præsenteres ved et kort pressemøde tirsdag klokken 10.50 i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil ikke kommentere aftalen til Ritzau før pressemødet.

Han lovede for nylig at tjekke, om loven hindrer danskerne i at tage en ny uddannelse til ingeniør, som erhvervslivet mangler.

Søren Pind skrev til Ingeniøren, at han kigger sagen "nøjere efter i sømmene".

Flere populære ingeniøruddannelser kan ikke komme på listen over undtagelser fra loven. Uddannelserne er for nye, til at universiteterne kan fremvise ledighedstal for tre år eller mere, skrev Ingeniøren.

Omkring 300 millioner kroner af de penge, som loven ventes at indbringe, finansierer partiernes dagpengeaftale. 120 millioner kroner skal styrke og skabe bedre kvalitet på uddannelserne.

Uddannelserne kan dermed ikke blive undtaget, selv om de er oprettet på grund af mangel på ingeniører med netop de specifikke kompetencer.

Det glædede Ingeniørforeningen Ida, at Søren Pind ville se loven efter i sømmene.

Formand Thomas Damkjær Petersen henviste til en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the future. Den viste, at der i 2025 mangler 9300 ingeniører.

Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, som vedtog lovændringen, kaldte loven en begrænsning af dobbeltuddannelse. Derimod betegnede modstanderne loven som et skadeligt uddannelsesloft.


/ritzau/

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Der bliver ild i køb, salg og fusion i 2018

Sponsoreret af
Børsen Konference

Forsiden lige nu


Voldsom prisforskel på handel med udenlandske aktier

Hotelmillionær: "Jylland er totalt uinteressant lige nu"

Genmab og Zealand Pharma i fokus efter gode nyheder fra USA

Genmab får hastebehandlet Darzalex-ansøgning i USA

Mobilepay åbner for betaling af parkering i ny app

Pensionsforvirring: Hvad betyder livrente egentlig?

Børsen mener: Nina Smith udfordrer vismænd, og hun har ret

Verden rundt: Novo-konkurrent køber op for millarder

DR's generaldirektør åbner for at skrotte 93 år gammelt licenssystem