S vil have Thyra Frank undersøgt for dokumentfalsk
Ældreminister Thyra Frank (LA).
Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard
Politik Af
Ældreminister Thyra Frank (LA) har erkendt, at hun som forstander på plejehjemmet Lotte kopierede den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV, fra et andet plejehjem.

Det får nu Socialdemokratiet til at kræve en undersøgelse af sagen, skriver TV2.

Thyra Frank forklarer i bogen "Thyra Frank - livsglæde & stjernestunder" fra 2010, at hun kopierede vurderingerne fra et jysk plejehjem, fordi hun var træt af bureaukratiet i ældreplejen.

- Jeg er med på, at man ikke skal skrive af efter naboplejehjemmet, for det opdager de i kommunen. Derfor skriver jeg af efter et plejehjem i en jysk kommune, hvor jeg har en klog kollega, siger Thyra Frank i bogen.

- Det foregår normalt på den simple måde, at han sender sine papirer over til mig, og så ændrer jeg i logoet øverst.

Finten var smart, forklarede Thyra Frank dengang, fordi det kun tog hende to en halv time at kopiere APV-vurderingen. Derimod brugte den jyske kollega tre måneder på at lave den.

Hos Socialdemokratiet kræver sundhedsordfører Astrid Krag en undersøgelse og en redegørelse fra ministeren.

Ældreministeren forklarer til TV2, at hun aldrig har forfalsket en hel APV-undersøgelse. Hendes udtalelser i bogen, som hun har gentaget under foredrag, var et "karikeret" billede for at understrege en pointe, siger hun:

- Jeg ser ingen grund til, at alle plejehjem bruger så meget tid på at finde ud af, hvordan tingene skal gøres rigtigt, når vi har nogle mennesker blandt os, som er rigtig dygtige. Og der er rigtig mange ting, som jeg er blevet inspireret til af andre forstandere, og det er jeg rigtig glad for, siger hun.

Thyra Frank bakkes op af partifællen, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. Han vender på Twitter skytset tilbage mod Socialdemokratiet:

- S bør alvorligt overveje, om heksejagt fører til flere regler, dårligere pleje og værre arbejdsmiljø.

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV. Formålet er blandt andet at finde ud af, om der er problemer med arbejdsmiljøet - og hvordan de løses. Vurderingen skal revideres mindst hvert tredje år.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nå, nå... Du har nok lige været en tur ved pølsevognen og betalt med Mobilepay

Boligrådgiver: Drop styresignal, men indfør forbrugerbeskyttelse

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden

Succes til Trump: Aktierne har haft 11 stærke måneder

Ingen skånekost på sydsvensk spahotel

Kvinden der lever livet gennem en linse

Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

God weekend med Christiane Schaumburg-Müller: "Liam opdaterer mig på, hvad der sker i verden.

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder