Politik Af
VLAK-regeringen forventer at forhandle et nyt boligskattesystem på plads i løbet af foråret.

I den forbindelse har flere partier varslet, at der skal tages højde for pensionister, der kan få forhøjet deres boligskat som følge af stigende ejendomsvurderinger. Og dem er der mange af.

Det viser et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Folketingets skatteudvalg.

Ifølge svaret vil i alt 112.000 pensionister bo i et hus eller ejerlejlighed, der er tre millioner kroner eller mere værd, når det nye boligskattesystem efter planen skal træde i kraft i 2021.

Pensionister er opgjort som personer, der enten er over 65 år gamle, eller som rubriceres som alders- eller førtidspensionister i ejendomsbeskatningssystemet. Ejerboliger, der bebos af lejere, er ikke taget med i regnestykket.

Også tusinder af børnefamilier vil få høje vurderinger.

På baggrund de nye foreløbige vurderinger fra Skatteministeriets Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger skønnes omkring 90.000 børnefamilier i 2021 at bo i en ejerbolig med en værdi på tre millioner kroner eller mere.

Det svarer til knap 25 procent af de børnefamilier, der bor i ejerbolig. Dertil kommer de børnefamilier, der bor til leje.

Skatteminister Karsten Lauritzen fastslår i svaret, at der allerede er indgået en bred politisk aftale om et nyt vurderingssystem. Den aftale vil i sig selv føre til stigende skatter for boligejere i dyre huse og lejligheder.

Skatteministeren understreger dog samtidig, at regeringen, inden de nye ejendomsvurderinger vedtages ved lov, vil forhandle endnu en aftale på plads, som skal sikre "tryghed om boligskatten".

Den aftale skal være på plads inden 3. behandlingen af lovgivning om det nye ejendomsvurderingssystem.

Regeringen fremlægger derfor et justeret forslag til en ny boligbeskatning, fastslår skatteministeren.

Indtil de nye regler træder i kraft, vil regeringen opretholde fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og fortsat fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejerne.

Ser man på ikkepensionister, så er det ifølge skatteministerens opgørelse 326.200 personer, som vil bo i boliger til over tre millioner, når den nye boligskat træder i kraft.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Arving gør klar til at overtage roret i mæglergigant

Biotekkomet stiger 40 pct efter gennembrud i kamp mod dødelig muskelsygdom

Har Danmark verdens bedste restaurant? Det bliver afgjort i aften

Analyse: Per Banks store plastikoperation

Kineserne svarer igen på amerikansk toldmur: "Trump ved, at han er oppe mod en formidabel modstander"

Aktier: Mærsk og DSV blev trukket ned af ulmende handelskrig

Her er Mette Bocks ultimatum til de røde partier: Tag imod det eller forlad medieforhandlingerne

Nets køber polsk e-betalingsselskab for 550 mio kr

Jyske Bank sender ny investor-robot i kamp mod Danske Banks June - og bliver en tand dyrere