Politik Af
Italiens premierminister, Matteo Renzi, meddeler, at han træder tilbage onsdag klokken 19.

Det er ikke en uventet besked, for parlamentet har tidligere onsdag vedtaget et nyt statsbudget med 173 stemmer mod 108.

"Budgetloven vedtaget. Formel tilbagetræden klokken 19. Tak til alle og viva l'Italia," skriver Renzi på Twitter.

41-årige Renzi tabte søndagens folkeafstemning om en forfatningsreform. Han meddelte umiddelbart efter, at han ville træde tilbage.

Men præsident Sergio Mattarella bad ham om at blive siddende nogle dage endnu, så der kunne vedtages et nyt budget.

Ledelsen i Renzis Demokratiske Parti vil senere onsdag holde et møde om vejen frem. Det vil fokusere på, hvordan centrum-venstre-partiet kan få et comeback ved næste valg.

Partiet er ramt af intern splittelse, og det blev udstillet ved søndagens folkeafstemning. Her stemte en række medlemmer imod Renzis forfatningsreform. De mente ikke, at den var et demokratisk fremskridt.

Der skal senest i februar 2018 afholdes valg, men oppositionspartierne er opsat på, at det skal ske snart.

De mener, at søndagens folkeafstemning var en afstemning for eller imod Renzi.

/ritzau/AFP

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En syg historie

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Her er de bedste aktier når krisen kommer

USA. Lego-konkurrenten Mattel fik trykket aktiekursen

Ugen der kommer: Lander 900 EU-arbejdspladser i København?

Merkel: "Dette valg er ikke afgjort"

Helle Ib: Søren Pape vokser ikke ind i himlen

Målet er 1 mia. kr.: Dansk familieejet storproducent af Wegner-møbler køber op igen

Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen har diskuteret dokumentation gennem længere tid

Åbning af Aarhus Letbane aflyst: Sikkerhed ikke i orden

Kendt advokat går solo efter 23 år