Et flertal vil standse hadprædikanter ved grænsen
Foto: Scanpix
Politik Af
Imamer, der prædiker had og vold, skal ikke kunne rejse ind i Danmark for at sprede deres budskaber. Det er der bred enighed om, efter partilederne har været til det første møde i Statsministeriet om en skærpet indsats mod radikalisering.

"Regeringen har lagt forslag frem, og det har vi andre også," siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

"Imamen, der står på prædikestolen i London den ene dag, skal ikke uhindret kunne rejse videre til Berlin eller København og prædike imod vores demokrati."

Hvordan det rent juridisk og praktisk skal lade sig gøre at holde hadprædikanter ude af landet - og om det også skal gælde for andre antidemokratiske kræfter - har Mette Frederiksen og de øvrige partiledere endnu ikke noget konkret bud på.

Ikke almindelige mennesker

Men det giver ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr god mening at rette fokus på imamerne.

"De er ikke bare almindelige mennesker. De er en autoritet i deres miljø, og der er mange, der lytter til dem, siger hun efter mødet."

Ud over indrejseforbuddet lægges der også op til at se på reglerne for at kunne vie.

"Det er jo ikke nogen menneskeret at kunne vie andre folk," siger De Radikales partileder, Morten Østergaard.

"Hvis man beviseligt har gjort noget som at hverve Syrienskrigere, skal man ikke have lov at virke som præst i Danmark, det siger sig selv," siger Morten Østergaard, der dog samtidig advarer mod generelle indskrænkninger i ytringsfriheden.

Regeringens tredje forslag er at sætte ind over for de hadprædikanter, der allerede opholder sig i landet og kriminalisere ytringer, der undergraver dansk lovgivning.



Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste