Medier: Sanders vinder klart over Hillary i Washington
Foto: Scanpix
Politik Af
Den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders vinder Demokraternes vælgermøde - det såkaldte caucus - i delstaten Washington ifølge flere amerikanske medier.

Tidligere er Sanders også blevet udråbt som vinder i Alaska.

Der bliver lørdag stemt hos Demokraterne i Alaska, Washington og Hawaii. I Washington er der flest delegerede på spil med 101.

I Alaska er der 16 delegerede til fordeling og i Hawaii 25 at kæmpe om.

Både Alaska og Washington har en relativ lav andel af sorte og personer med latinamerikansk baggrund.

To vælgergrupper, som i andre delstater hovedsageligt har bakket op om Hillary Clinton.

Ifølge New York Times sejrer Sanders med et stort forspring til Clinton i både Washington og Alaska med opbakning i begge stater fra mindst 75 procent af vælgerne.

Hillary Clinton har dog stadig en solid føring over den 74-årige guvernør fra Vermont, og hun synes i stigende grad at have fokus på det potentielle opgør med republikaneren Donald Trump ved præsidentvalget 8. november.

Republikanerne har ingen valg lørdag.

Næste slag om delegerede for begge partier er primærvalget i Wisconsin 5. april. Næste måneds store valgdag er 26. april, hvor der er valg i fem delstater.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Vestas og ISS får klø fra start - GN stryger til tops

Vestas-analytiker: Det mest bekymrende i regnskabet er de lave priser

Totalkredit rammer milliardoverskud - bidragsindtægter skæpper godt i kassen

Vestas skuffer: Både omsætning og indtjening dykker

Nets-direktør: Vi er glade for den store interesse i at opkøbe os

GN Audio-direktør: Her er grunden til den store vækst

Nykredit skovler milliarder ind: "Bedste resultat hidtil"

Nyt Novo-præparat spås store muligheder

GN med stærkt regnskab for andet kvartal: Kan give kurshop på 5 pct