Minister: Konkret terrorplan er forpurret i Frankrig
Foto: Scanpix
Politik Af
Fransk politi har ifølge regeringens oplysninger torsdag anholdt en terrormistænkt og dermed afbrudt konkrete forberedelser til et angreb.

Planerne var på et "fremskredent stadie", siger indenrigsminister Bernard Cazeneuve torsdag aften på en pressekonference sent torsdag.

Han tilføjer, at der "på nuværende tidspunkt ikke er konkrete beviser for en forbindelse" mellem dagens anholdelse og de seneste angreb i Paris og Bruxelles.


En politiaktion er fortsat i gang i bydelen Argenteuil tæt ved hovedstaden Paris, oplyser ministeren ifølge Reuters.

Nyhedskanalen France24 skriver på sin hjemmeside, at der er bomberyddere til stede i bygningen, der er blevet ransaget. Den ligger cirka 15 kilometer nord for den franske hovedstad.

Ifølge Cazeneuve er den anholdte en fransk statsborger, som var dybt involveret i de formodede terrorplaner, men ellers er det sparsomt med oplysninger.

- Vedkommende, der bliver afhørt, er fransk statsborger og mistænkes for at være indblandet i denne plan på højt niveau. Han var en del af et terrornetværk, der planlagde at angribe Frankrig, siger ministeren.

Den anholdte er blevet overvåget af de franske myndigheder "i flere uger", oplyser Cazeneuve, der tilføjer, at anholdelsen er "resultatet af et tæt og konstant samarbejde mellem europæiske efterretningstjenester".


Meldingen fra den franske regering kommer, to dage efter at tre eksplosioner udløst af selvmordsbombere dræbte flere end 30 mennesker i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Samtidig er det seks dage siden, at den eftersøgte Salah Abdeslam blev anholdt af belgisk politi. Han er mistænkt for at være den eneste overlevende af gerningsmændene bag Paris-angrebet i november, hvor 130 mennesker mistede livet.

/ritzau/

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Rørbye Rønn åbner for DR på finansloven

Analyse: SPD åbner for mere af det samme i Tyskland

Tyske socialdemokrater stemmer for regeringsdannelse med Angela Merkel

Her er den store joker i den kommende danske regnskabssæson

Sælg nu - Investtech indleder analyse af 300 kryptovalutaer

Analyse: Budgetkamp sender Donald Trump i direkte opgør med sin stabschef

Det nye sort inden for ledelse: Meditation, spark, spyt, slag og parader

Muskuløse former skal lokke nye Jaguar-kunder til

Investeringsekspert: Investorerne undervurderer Europa