Trump kan knække rivalerne i dag - og gøre klar til Clinton
Foto: Scanpix
Politik Af
Trump, Cruz, Rubio eller Kasich?

I dag kan det hele blive afgjort, for amerikanerne går til valg i fem delstater i den såkaldte mini Super Tuesday.

 Og hvis den flamboyante milliardær Donald Trump snupper Florida og Ohio, så er det hele reelt slut - så bliver det nemlig med meget, meget stor sandsynlighed Donald Trump, der som Republikanernes præsidentkandidat skal slås med Demokraternes ventede kandidat Hillary Clinton til efteråret i kampen om at blive USA's næste præsident.

Skal tabe mindst én af de to

"Det er ikke matematisk umuligt, at en af de andre så kan hente Trump, men det er heller ikke realistisk. Han skal helst tabe en af de to stater, hvis der stadig skal være andre muligheder," siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Når der er så meget fokus på især Florida og Ohio, skyldes det, at det er winner-takes-it-all stater, hvor vinderen får samtlige delegerede. Og da det er store stater med hendholdsvis 66 og 99 delegerede, rykker det meget på det samlede billede.

 Før dagens valg har Donald Trump 460 delegerede, mens Ted Cruz er på andenpladsen med 370 delegerede. Det Republikanske Partis yndling, Marco Rubio, har kun 163 delegerede.

Kræver 1237 delegerede

Der skal officielt 1237 delegerede til at vinde nomineringen uden kampvalg, og selv om Trump fortsat vil være et stykke fra det tal selv med sejre i Florida og Ohio, så kræver det elendige valg i resten af de stater, der går til valg i de kommende måneder, hvis Trump ikke skal krydse grænsen.

I Florida er Trump hele 18,6 procentpoint foran Marco Rubio, der ellers som Florida-senator er på hjemmebane. Det viser et gennemsnit af meningsmålinger, som RealClearPolitics har lavet.

 I Ohio er John Kasich, der som Ohio-guvernør også er på hjemmebane, lidt længere fremme i skoene. Han fører spinkelt med 3,2 procentpoint over Trump forud for dagens valg.

Vinder også de tre andre

Men i Illinois, Missouri og North Carolina, der går til valg i dag, står Trump også til at vinde. Der er mange delegerede på spil, men der er andre spilleregler, så de delegerede bliver spredt lidt mere mellem de republikanske kandidater - men altså med momentum til Trump.

Det Republikanske Parti er ved at knække, for ledelsen har aldrig ønsket, at Trump skulle løbe af med sejren. De seneste uger har partiet sendt tidligere præsidentkandidater John McCain, der tabte til Obama i 2008, og Mitt Romney, der tabte til Obama i 2012, i byen med budskaber, der tangerer karaktermord på Trump.

De to tidligere republikanske spydspidser har kaldt Trump bedrager, vulgær, kvindehader og en trussel mod amerikansk økonomi.

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk Uber-direktør: "Vi spiller efter de regler der er"

Aktie-overblik: Analytikere sender Pandora og Jyske i hver sin retning

Alm. Brand om Novo: Vigtig godkendelse er indregnet i kursen

"Bliver jeg ringet op af en privatkunde i indre København, som vil have mig til at lave noget arbejde, så siger jeg nej tak"

Netcompany laver stort opkøb - køber engelsk succesvirksomhed

Mærsk vil spare milliarder på digitalt kæmpeprojekt

Mens du sov: Netflix stormer frem med 5,3 mio nye abbonenter

Danmarks rigeste køber stor herskabsejendom i Skotland

Det skriver medierne: Mærsk kan spare 20 mia på digitalisering