Politik Af
Det nordkoreanske styre skal øjeblikkeligt stoppe sine "destabiliserende handlinger" som dagens affyring af to missiler.

Det siger en talsmand for FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, efter at Nordkorea hævder at have affyret to kortrækkende ballistiske missiler ud over havet torsdag.

"Situationen på Den Koreanske Halvø er dybt bekymrende," siger talsmanden.

Ifølge det sydkoreanske forsvarsministerium fløj de to missiler 500 kilometer ud over Det Japanske Hav. De blev tilsyneladende affyret fra kystbyen Wonsan, der huser hovedkvarteret for den nordkoreanske flåde.

Det sydkoreanske forsvarsministerium mener samtidig at vide, at missilerne stammer fra den sovjet-udviklede Scud-serie.

Pentagon følger situationen nøje

En talsmand for Pentagon siger, at det amerikanske forsvarsministerium er klar over rapporterne om torsdagens affyring af de to missiler.

"Vi følger situationen nøje," siger talsmand Bill Urban.

Nordkorea affyrer jævnligt kortrækkende missiler, når spændingerne på Den Koreanske Halvø stiger. Noget, som især kan hidse nordkoreanerne op, er de årlige militærøvelser, som USA og Sydkorea udfører sammen.

Teknisk set er de to lande stadig i krig med Nordkorea, eftersom Koreakrigen, der varede fra 1950 til 1953, blev afsluttet med en våbenhvile i stedet for en fredsaftale.

FN udvidede for godt en uge siden sine sanktioner mod styret i Nordkorea, efter at landet 6. januar gennemførte en atomprøvesprængning. Den fjerde siden 2006.

Nordkorea har efterfølgende kaldt sanktionerne for "uretfærdige, ulovlige og umoralske".

/ritzau/Reuters

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktiekonto med lav skat på vej til private

Mens du sov: Apple-læk på Samsungs store dag

Regeringen vil lette skatter og afgifter med 22 mia

Det skal du vide om aktiemarkedet torsdag

Medie: Regeringen vil sænke skatten på biler til 100 pct.

Scandic vil åbne nyt kæmpehotel i København ejet af norske rigmænd

Draghi kan fredag sænke den danske krone

Ordrerne vælter ind til vækstivrige Rambøll

Frederik Bagger er nu helt ude af fars enorme skygge med eget brand