LO og arbejdsgivere går sammen om fælles flygtningeudspil
Foto: Scanpix
Politik Af
Et umage par har fundet sammen i trepartsforhandlingerne.

Dansk Arbejdsgiverforening og LO er gået sammen om et forslag, der skal forbedre integrationen.

De to organisationer lægger i en pressemeddelelse op til en ny integrationsgrunduddannelse for flygtninge og familiesammenførte, som ikke allerede er kvalificerede til at finde et almindeligt job i Danmark.

Integrationsgrunduddannelsen skal i alt vare to år og veksle mellem uddannelse og virksomhedspraktik. I de to år skal flygtninge være på skolebænken i alt 20 uger.

- Med dette indspil åbner vi op for, at flygtninge og familiesammenførte uden mange kvalifikationer kan få adgang til arbejde og uddannelse. Og samtidig har vi endegyldigt aflivet forestillingerne om en konkurrenceforvridende og perspektivløs indslusningsløn, lyder det for LO's formand, Lizette Risgaard.

– Vi er jo ikke i mål med integrationsdrøftelserne, men vi ser frem til det fortsatte forløb. Når vi har afsluttet dette tema, fortsætter trepartsforhandlingerne, tilføjer hun i pressemeddelelsen.

Også Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad, er glad for, at man har fundet fælles fodslag med LO.

- Indspillet er et væsentligt bidrag til at løse integrationsudfordringen og vil være af stor betydning for både samfundet og den enkelte flygtning, lyder det.

Der vil være tale om en treårig forsøgsordning.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ser fornuftige perspektiver i forslaget fra LO og DA, fortæller han i en skriftlig kommentar.

- Det er et vigtigt skridt mod at sikre en bedre integration på arbejdsmarkedet i Danmark. Nu vil vi se nærmere på aftalen, og den vil indgå i de videre trepartsdrøftelser.

- Regeringen såvel som de øvrige deltagere i trepartsdrøftelserne skal naturligvis have mulighed for at se nærmere på aftalen, men det ligner et meget vigtigt bidrag, siger Jørn Neergaard Larsen.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Prispres bekymrer to ud af tre Life Science-bosser

Aktier: Prisboom på olie sender Wall Street på weekend med plusser

Tør riesling er den hvide sommmersag

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Trine Hahnemann: "Jeg havde ingen planer om at blive iværksætter, men jeg kan to ting. Jeg kan skrive og lave mad"

Netflix fyrer sin talsmand for brug af fornærmende sprog

EU's bileksport til USA kan blive halveret: "Vil blive mødt med lige så stor straf"

Efter to år på børsen: Lauritz.com blandt Nordens værste aktier

Airbus advarer Storbritannien: 14.000 job på vippen