Politik Af
Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, siger, at et hold af forskere i landet har udviklet nukleare sprænghoveder i en miniature udgave, så de kan placeres på et ballistisk missil.

Det skriver Reuters, der citerer det nordkoreanske statsmedie KCNA.

Det ifølge KCNA "succesfulde" fremskridt betyder, at Nordkorea kan skabe en "reel atomafskrækkelse", siger Kim Jong-un.

"De nukleare sprænghoveder er blevet standardiseret til at kunne bruges med ballistisk missiler ved at fremstille en miniature udgave af dem," siger Jong-un ifølge KCNA.

Udmeldingen kommer, blot få dage efter at styret i Nordkorea forberedte landets militær på, at det skal være klar til at tage landets atomvåben i brug når som helst.

"Vi skal være klar til at affyre vores nukleare sprænghoveder når som helst," blev Kim Jong-un citeret for at have sagt fredag.

FN udvidede for godt en uge siden sine sanktioner mod styret i Nordkorea, efter at landet 6. januar gennemførte en atomprøvesprængning. Den fjerde siden 2006.

Nordkorea har efterfølgende kaldt sanktionerne for "uretfærdige, ulovlige og umoralske".

Samtidig svor det isolerede land at fortsætte med at udbygge sit atomarsenal.

"Styrkelsen af vores atom-skræmmevåben er en legitim udøvelse af vores ret til selvforsvar. Den vil fortsætte, så længe den amerikanske politik er så fjendtlig," stod der i erklæringen, som blev offentliggjort i flere statslige medier i Nordkorea.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"De smadrede mit ry på forsiden af alle aviserne. Selv mine allerbedste venner ville ikke låne mig penge"

Indblik i kryptovaluta: Drop den næste flaske vin - brug pengene på kryptovaluta i stedet

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Helle Ib: Mindst to må være rystede efter valget

Pulizerprisvinder gemte sig for sin redaktør, fordi hendes bog var noget møg

Black Friday sendte Jeff Bezos over 100 mia dollar mærket

Ugen der kommer: Russere og arabere danser om oliekalven

Kronik: Er Danmark klar til studehandler for at vinde et EU-agentur?

Gammelt mobilnet er en smutvej til bredbånd i udkanten