Politik Af
Mekanikere, snedkere og industriarbejdere tager i gennemsnit kun 24 dage hjemme med bleskift og sutteflaske, når de får et lille barn. Til sammenligning tager akademikerfædre i gennemsnit 46 dages barsels- og forældreorlov.

Men den skævhed skal der laves om på, mener LO-næstformand Nanna Højlund, der er ansvarlig for ligestillingspolitikken i LO.

"Det er så uretfærdigt, at håndværkere, slagteriarbejdere og andre nybagte LO-fædre bliver frarøvet den første del af tiden, hvor deres familie bliver skabt," siger Nanna Højlund til Ugebrevet A4.

Som udgangspunkt er alle mænd ifølge lovgivningen sikret den samme ret til barsel. Men ifølge LO er der alligevel en forskel.

"Der er helt klart nogle af de arbejdspladser, hvor især akademikere er ansat, som har lavet nogle bedre muligheder for mænd for at holde barsel, og det betyder jo så, at de mænd, der arbejder der, også benytter sig af de muligheder," siger Nanna Højlund til Ritzau.

Begge forældre skal stilles frit

Hun peger på, at det som håndværker derudover kan være svært at komme til mester og bede om barsel i et fag, hvor ikke mange andre mænd tager barsel.

I bund og grund ønsker LO ifølge Nanna Højlund at sikre, at begge forældre stilles mere frit i forhold til at fordele barslen imellem sig.

"Vi ønsker, at faderen også har nogle rettigheder, som gør, at han har nogle muligheder, der er hans," siger hun.

Derfor kræver hun på Kvindernes Internationale Kampdag flere barselsrettigheder til mændene, så deres muligheder for at tage barsel ikke længere skal være til forhandling.

Hun ved, at rettigheder batter og henviser til, at Industriens barselfond i disse år oplever et boom i industrifædre, der går på barsel, efter at de fik bedre og mere fleksible rettigheder til barsel med løn.

Nyt emne til trepartsforhandlinger

Når regeringen og arbejdsmarkedets parter i løbet af kort tid ventes at lande en såkaldt trepartsaftale om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet, mener Nanna Højlund, at der skal et nyt emne på bordet.

Hun henviser til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sagt, at trepartsforhandlingerne skal være en løbende proces, der skal tage alle mulige relevante udfordringer på arbejdsmarkedet op.

- Jeg ser meget gerne, at familiepolitik på et tidspunkt bliver en del af den løbende trepart, så vi ruster familierne til både at være en bedre arbejdskraft og samtidig give familierne bedre muligheder for at fungere, siger hun til Ugebrevet A4.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hver tredje møder syg på arbejde

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Dansk speed-dating i Silicon Valley: "Hello her er 50.000 dollar"

Gyldendals topchef stopper efter 18 år på posten

Dansk biotekselskab bekræfter børsplaner

Nordeas og Jyske Banks kunder får Apple Pay i dag

Det skriver medierne: Novo overhalet af rival i USA

Fokus på finans-aktier når børsen åbner

Novozymes taber patentsag og skal betale knap 50 millioner

EU-lande vil begrænse udstationering til 18 måneder

Nationalbanken: Bitcoins ligner glasperler