Græsk minister forlanger gang i omfordeling af flygtninge
Foto: Scanpix
Politik Af
EU-landene skal sætte fart på omfordelingen af flygtninge fra Grækenland til andre europæiske lande, siger den græske premierminister, Alexis Tsipras, mandag ved ankomsten til et topmøde mellem EU og Tyrkiet i Bruxelles.

"I Europa har vi nogle principper, nogle værdier. Et af dem er at dele ansvar, byrder og solidaritet," siger Alexis Tsipras.

Mindst 30.000 flygtninge og migranter er lige nu strandet i Grækenland, fordi grænsen til Makedonien - og dermed vejen videre mod nord - er spærret.

Kan stige til mere end 100.000


Inden udgangen af marts kan antallet passere 100.000, sagde EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, i weekenden.

"Der er nu en svær situation, som vi må håndtere. Det er vores fælles problem. Det er ikke et lands problem. Det er et europæisk problem, som vi må findes fælles løsninger på," siger Tsipras.

EU-landene besluttede i september trods voldsom modstand fra især flere østeuropæiske lande at omfordele i alt 160.000 flygtninge fra Grækenland og Italien til andre EU-lande.

Men omfordelingen har ligget næsten bomstille, der er ikke omfordelt mere end 700, og nu vil den græske premierminister have fart på.

"En aftale, der ikke bliver implementeret, er slet ikke nogen aftale," siger han.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Vestas og ISS får klø fra start - GN stryger til tops

Vestas-analytiker: Det mest bekymrende i regnskabet er de lave priser

Totalkredit rammer milliardoverskud - bidragsindtægter skæpper godt i kassen

Vestas skuffer: Både omsætning og indtjening dykker

Nets-direktør: Vi er glade for den store interesse i at opkøbe os

GN Audio-direktør: Her er grunden til den store vækst

Nykredit skovler milliarder ind: "Bedste resultat hidtil"

Nyt Novo-præparat spås store muligheder

Analytiker: GN Store Nord er en langsigtet god case