Politik Af
EU-landene er splittede over behovet for nye klimamål efter den historiske aftale, som 195 lande vedtog på klimatopmødet i Paris i december.

Anført af den tyske miljøminister, Jochen Flasbarth, vil flere lande have sat nye og endnu mere ambitiøse EU-mål efter klimaaftalen i Paris.

Før klimatopmødet vedtog EU-landene en ambition om at nedbringe EU's CO2-udledninger med 40 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Under to grader

EU-målene er sat for at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til førindustrielt niveau. Men med klimaaftalen i Paris lovede alverdens lande at sigte efter at begrænse stigningen til 1,5 grader.

EU-Kommissionen mener, at alt nu skal sættes ind på at nå det mål, før man begynder at opstille nye og endnu mere ambitiøse mål.

Men den ambition er for svag, mener Jochen Flasbarth, der får opbakning fra flere andre EU-lande.

"Vi gik fra to grader til 1,5 grader, så Europa må beholde førertrøjen," siger den franske miljøminister, Ségolène Royal.

Polen advarer

Andre lande - som for eksempel det kulafhængige Polen, der allerede har haft store betænkeligheder ved at tilslutte sig de nuværende EU-mål - advarer mod at lade EU spurte yderligere foran alle andre.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) siger, at Europa er den verdensdel, der har påtaget sig de absolut største forpligtelser i klimaaftalen.

"Det, der mangler, er, at vi nu får resten af verden til at løfte sig til det høje niveau, som EU har placeret sig på," siger han.

Lilleholt siger, at det i forvejen er en meget stor opgave for EU-landene at fordele en 40 procents CO2-reduktion i 2030 imellem sig.

"Før vi sætter højere mål, er det helt afgørende, at vi viser, at vi også er i stand til at leve op til de første mål, der er sat," siger han.

Toppe i 2020

EU's udledninger skal efter planen toppe senest i 2020, hvorefter der i 2050 skal være kappet 50 procent af udledningerne i forhold til 1990.

Det langsigtede mål er samtidig, at EU i år 2100 slet ikke har nogle CO2-udledninger.

Greenpeace mener, at EU-Kommissionen laver "en maveplasker", når den ikke arbejder for nye og højere klimamål efter aftalen i Paris.

"Vi har behov for, at EU hæver sit utilstrækkelige klimamål for 2030, og det har flere lande heldigvis forstået," siger Jens Mattias Clausen, der er klimapolitisk rådgiver for Greenpeace.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Coloplast køber fransk distributør for 264 mio. kr.

Nasdaq: Stor efterspørgsel på en dansk ETF

Aarhusiansk it-hus får jackpot: Lander overskud på 289 mio. kr.

Nina Smith vil ændre vedtægter efter Nykredit-salg: "Vi har brug for fleksibilitet"

Økonom om fartblind regering: "Det gør helt ondt i øjnene at læse"

Vestas stryger til vejrs: Rammer højeste niveau siden skrækdag

Regeringen spår turbo på opsvinget de næste to år

Sig goddag til det nye C25 - sådan er det nye eliteindeks

Fem år med abenomics – her ligger skatten gemt