Politik Af
Nordkoreas militær har torsdag formiddag lokal tid affyret seks kortrækkende missiler eller artillerigranater, der er landet i Det Japanske Hav.

Det hævder det sydkoreanske forsvarsministerium ifølge det nationale nyhedsbureau Yonhap, skriver Reuters.

"Seks missiler - formentlig med en kaliber på 300 millimeter - blev affyret klokken 10 om formiddagen torsdag i nærheden af byen Wosnan, hvor Nordkoreas største flådebase ligger," siger Moon Sang-gyun, talsmand for Sydkoreas forsvarsministerium.

"De ramte alle ned i Det Japanske Hav efter at have tilbagelagt mellem 100 og 150 kilometer," siger han og tilføjer, at det sydkoreanske forsvar overvåger, om der er yderligere "bevægelser" i Nordkorea.

Ifølge en talsmand for Japans regering har der ikke været nogen trussel mod Japan i forbindelse med affyringen. Der er cirka 1000 kilometer mellem de to lande.

Affyringen fra Nordkorea sker, kun cirka et halvt døgn efter at FN's Sikkerhedsråd onsdag vedtog en resolution, der udvider de internationale sanktioner mod Nordkorea.

De nye sanktioner er et svar på Nordkorea atomprøvesprængning 6. januar, som var den fjerde af slagsen i det lukkede land.

USA's præsident, Barack Obama, sagde onsdag, at vedtagelsen sender en klar besked til styret i Nordkorea hovedstad, Pyongyang.

"I dag har det internationale samfund talt med én stemme og sender en enkel besked til Pyongyang. Nordkorea skal gå væk fra disse farlige programmer og vælge en bedre vej for dets folk," sagde han.

Samme toner lød torsdag fra Sydkoreas præsident, Park Geun-hye, der lige nåede at udtale sig, før meldingen om den nordkoreanske missilaffyring kom.

Kina, der regnes som Nordkoreas eneste allierede, stemte også for sanktionerne i FN's Sikkerhedsråd.

Der er fortsat ingen meldinger fra styret i Nordkorea til påstanden om, at dets militær har affyret flere missiler ud over havet.

Dermed er det også uvist, om den mulige affyring skal ses som en direkte reaktion på de udvidede sanktioner mod det fattige land.

Det vil dog langtfra være første gang, at styret viser sin utilfredshed med omverdenen ved at tage sit arsenal af våben i brug.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Netcompany går på børsen om to uger: Prisskilt på op mod 8,3 mia kr

Björn Borg-rigmand opgiver dyr satsning på skitøj: "Det har været en lorteforretning"

Stort fokus på Genmab efter vigtige salgstal - pres på Pandora og NKT

Niels Lunde: Tip til Ane Uggla - afnoter Mærsk-aktien

Parlamentarikere vrede efter Zuckerberg-høring: Du besvarede ikke vores spørgsmål

Det skriver medierne: Detailbranchen ruster sig til Amazons indtog

Genmab: Darzalex-salg viser nulvækst på det amerikanske marked i april

Verden rundt: Derfor vil Venezuela-sanktioner presse olieprisen op

Analyse: Udenlandske nerver - Ny italiensk regering vil indføre sin egen valuta