Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Portæt: Tørnæs kommer igen Venstre til undsætning
Ulla Tørnæs (V) er ny uddannelses- og forskningsminister.
Foto: Scanpix
Politik Af
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom i sidste uge i knibe, da et flertal i Folketinget mistede tilliden til Eva Kjer Hansen (V), som lørdag valgte at trække sig som miljø- og fødevareminister.

En ny minister skulle findes, og mandag lavede Løkke en mindre ministerrokade, som blandt andet sendte Ulla Tørnæs hjem fra Bruxelles og Europa-Parlamentet.

Tørnæs er ny uddannelses- og forskningsminister, og hun fik dermed under to år som europaparlamentariker.

Det er ikke første gang, at Tørnæs kommer Venstre til undsætning.

I sin tid havde Tørnæs kun fået tre måneder til at forberede sig på valget til Europa-Parlamentet, hvor hun var partiets spidskandidat.

Hun var egentlig endt i et politisk dødvande efter at have tabt kampen om borgmesterposten i Holstebro.

Men da Venstre med ét stod uden spidskandidat til EU-valget, fordi Ellen Trane Nørby var blevet gravid, valgte Lars Løkke Rasmussen at give den erfarne politiker et kald.

I sin tid som landspolitiker har Ulla Tørnæs bestridt flere betydningsfulde hverv for partiet. Hun var senest minister for udviklingsbistand fra 2005 til 2010, og før det var hun undervisningsminister fra 2001 til 2005, og hun har to årtier i Folketinget bag sig.

I 1994 blev hun valgt ind i Folketinget, og fire år senere fik Tørnæs posten som politisk ordfører. Da VK-regeringen fik magten, blev hun først undervisningsminister og siden udviklingsminister.

Efter en regeringsrokade i 2010 blev ministertitlen taget fra hende. To år senere meddelte Ulla Tørnæs, at hun ville forlade landspolitik. Hun var tæt på at fylde 50, og hvis hun skulle prøve noget nyt, skulle det være nu, var meldingen.

Derfor ville hun være borgmester i Holstebro. Men kommunalvalget endte ikke som håbet. Det lykkedes langtfra at vriste magten fra den socialdemokratiske kandidat, der fik tre gange så mange personlige stemmer som Ulla Tørnæs.

Imens var optakten til EU-parlamentsvalget ikke forløbet efter planen for Venstre. Den daværende partifælle Jens Rohde var blevet vraget som spidskandidat af partitoppen efter en lidt for EU-begejstret kronik.

Derfor måtte Lars Løkke Rasmussen med egne ord "bruge kræfter" på at overtale partiets daværende politiske ordfører Ellen Trane Nørby.

I februar 2014 meddelte Ellen Trane Nørby dog, at hun var blevet gravid, og så måtte Venstre endnu en gang gå på jagt efter en kandidat.

Valget faldt på Ulla Tørnæs, og hun var ikke i tvivl om, at hun ville sige ja.

Hun gik ind i valgkampen med den ambition at forbedre Venstres resultat fra EU-valget i 2009, hvor hver femte vælger satte kryds ved liste V.

Men valgkampen blev næsten lige så tumultarisk som optakten, da Lars Løkke Rasmussens seneste bilagssag fik mere spalteplads end Venstres politiske budskaber.

EU-valget blev en katastrofe for Venstre, og Løkke erkendte på valgnatten, at bilagssagerne havde kostet vælgere.

Venstre opnåede blot 16,7 pct. af stemmerne og mistede et mandat i Europa-Parlamentet.

Ulla Tørnæs endte dog med 136.388 personlige stemmer - hvilket var femtebedst efter den ultimative topscorer, DF's Morten Messerschmidt, der fik 465.758 vælgerkryds.

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π