Ti uger efter valget: Spansk regeringsplan atter væltet
Inigo Errajon fra Podemos er muligheden for en forandringsklar pluralistisk regering forhindret.
Foto: Scanpix
Politik Af
Det spanske protestparti Podemos har vendt ryggen til socialisterne, der søger at danne regering.

Podemos har trukket sig fra samtaler med PSOE om at danne den næste regering i Spanien.

Det sker, efter at det kom frem onsdag, at socialisterne har indgået en regeringsaftale med centrumpartiet Ciudadanos.

Det "forhindrer", ifølge en Podemos-leder, Inigo Errejon, "muligheden for at forme en pluralistisk regering med fokus på forandring".

Spanien står uden regering næsten ti uger efter valget.

Pedro Sanchez, den socialistiske leder, har brug for det spanske protestparti i sin jagt på støtte til at blive premierminister.

Parlamentet skal stemme for eller imod hans politiske program i næste uge, og som situationen står nu, bliver det et nej.

Selv med Podemos støtte ville han dog ikke have de nødvendige mandater.

Hvis Pedro Sanchez - som det står - taber afstemningen, går stafetten videre til de andre partiers kandidater, som vil få to måneder til at forsøge at danne regering med opbakning i parlamentet.

Mislykkes det også for de øvrige, skal der udskrives valg.

Den fungerende premierminister, Mariano Rajoy, regner det for "mest sandsynligt", at et nyt valg kan holdes 26. juni.

Både Rajoys konservative parti, PP, og socialisterne i PSOE oplevede stor vælgerflugt til protestpartierne Podemos og Ciudadanos ved valget før jul.

/ritzau/AFP



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Zuckerbergs forsømte forår (som gør alle med en mediekonto nervøs)

Dansk EQT-boss efter ny kapital: "Det gør os stolte, at vi nyder den tillid fra danske investorer"

Kommunernes topforhandler tror fortsat på aftale med ansatte

Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Det kan betyde liv eller død for din virksomhed: Her er de 30 bedste prismodeller

Aktier: Wall Street lukker ugen med en fest trods rentespøgelse

Amerikanske selskaber lægger afstand til våbenlobby