Kun Pape og Løkke taler videre i statsministeriet
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Søren Pape Poulsen (K) mødtes mandag til De Konservatives 100 års fødselsdag. I dag er stemningen hårdt presset på et møde i statsministeriet.
Foto: Scanpix
Politik Af
Først var de fire, nu er de to. Både Kristian Thulesen Dahl (DF) og Simon Emil Ammitzbøll har forladt det møde i statsministeriet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indkaldte kl. 21.

Mødet har efter alt at dømme handlet om Eva Kjer Hansen (V) og hendes eventuelle fremtid som miljø- og fødevareminister. Men der kom et twist i forhold til om hele regeringen muligvis må gå, efter at statsministeren på twitter skrev at man måtte se om der fortsat var et flertal for regeringen. 

"Jeg synes det er et meget underligt forløb. Vi har siddet i statsministeriet til møde indkaldt til kl. 21 og så har vi haft i halvanden time hvor vi har siddet og kigget på hinanden og ventet på at Søren Pape skulle ud og være i tv på den ene kanal og så den anden kanal - for så at komme tilbage til snakken igen. En meget mystisk dag på Christiansborg," siger Kristian Thulesen Dahl.

Simon Emil Ammitzbøll kalder forløbet en krise mellem De Konservative og regeringen. 

"Derfor har vi og Dansk Folkeparti forladt drøftelserne," siger han.

Ingen af de to kunne sige noget nærmere om hvad der var foregået på mødet eller hvad statsministeren har tænkt sig at gøre. De har forladt mødet fordi de har følt at de ikke kunne bidrage med mere, fortalte de. 

Det er helt uklart hvor lang tid der endnu går før statsministeren kommer ud og melder sin konklusion på mødet.


Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Storbanker om Genmab: Potentialet intakt trods sløv begyndelse

Dansk højttalertrio først i 20'erne brager ind på Forbes-liste: "Vi er bare tre almindelige fyre"

Elon Musk vil tidoble Teslas værdi: Får ingen løn, hvis han fejler

Aktier: Netflix og Johnson & Johnson tager teten før åbningen i USA

Chefstrateg: Glem finansloven - USA's gældloft er aktiernes største fjende

Darzalex-salg i USA til den svage side sidst på året: Aktien falder

Thomas Bernt: Snigende pessimisme om den globale økonomi

Trump i handelsangreb på Kina: Indfører told på solenergi

Analyse: Budget-boomerang rammer Trump i nakken om to uger