Grænsekontrollen forlænges frem til 4. marts
Foto: Scanpix
Politik Af
Opdateret kl. 10.41: Regeringen har tirsdag valgt at forlænge grænsekontrollen ved den dansk/tyske grænse. Denne gang er den forlænget med ti dage frem til 4. marts.

Det oplyser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Efter at grænsekontrollen blev indført 4. januar, er den nu i alt blevet forlænget tre gange. Først varede den ti dage, og derefter er den blevet forlænget med to gange 20 dage og nu med ti dage yderligere.

Regeringen vurderer ifølge ministeriet fortsat, at kontrollen er nødvendig for at undgå ophobning af illegale udlændinge i Danmark.

- Regeringen betragter fortsat grænsekontrollen som nødvendig for at opretholde orden og sikkerhed i Danmark, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i pressemeddelelsen.

- Vi skal have styr på, hvem der rejser ind i landet, og vi ønsker ikke at se store ophobninger af flygtninge og migranter i Danmark.

- Det er regeringens vurdering, at der er risiko for, at illegale udlændinge strander i Danmark, hvis vi ophæver grænsekontrollen på nuværende tidspunkt. Derfor forlænger vi nu kontrollen i yderligere ti dage, siger ministeren.

/ritzau/
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Coloplast køber fransk distributør for 264 mio. kr.

Nasdaq: Stor efterspørgsel på en dansk ETF

Aarhusiansk it-hus får jackpot: Lander overskud på 289 mio. kr.

Økonom om fartblind regering: "Det gør helt ondt i øjnene at læse"

Vestas stryger til vejrs: Rammer højeste niveau siden skrækdag

Regeringen spår turbo på opsvinget de næste to år

Fem år med abenomics – her ligger skatten gemt

Efter millionaftale til Sensys: "Vi ser et højt potentiale i aktien på længere sigt"

Nordnet: Interessen for Teva-aktien er enorm