Helle Ib: Presset Eva Kjer overlever landbrugspakke
Foto: Scanpix
Politik Af
Hun er presset, men ikke så meget, så hun skal være bekymret.

Det er vurderingen hos de politiske kommentatorer Hans Engell og Helle Ib, før miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tirsdag skal i eksperthøring og samråd om den udskældte landbrugspakke.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver den længste dag for Eva Kjer Hansen. Det bliver en meget hård dag for ministeren, for oppositionen har i den grad bygget op og samlet ammunition til høringen og samrådet.

- Men alt tyder på, at ministeren kommer helskindet ud af tirsdagens begivenheder, siger Hans Engell.

Forud for høringen har seks ud af de syv forskere, som er indkaldt, udtalt, at regeringen begår en afgørende fejl, når den opgør, hvor stor effekt den såkaldte baseline, der dækker over udefrakommende faktorer som rensningsanlæg og nybyggeri, har i 2016.

Regnskabet for 2016 indeholder i virkeligheden også baselineeffekter fra de tre seneste år. Det er ministeriets regnemetoder, der blandt andet har mødt kritik fra eksperter og rød blok.

Ministeren har hele tiden forsvaret regnemetoderne bag landbrugspakken. Og Helle Ib, Børsens politiske kommentator, forventer, at Eva Kjer Hansen holder kursen.

- Mit gæt er, at hun vil stå fast, og at hun vil sige, at hun absolut ikke har vildledt Folketinget, men at der kan være en diskussion om, hvordan man regner tallene fra landbrugspakken ud, siger Helle Ib.

Eva Kjer Hansen skal trods kritikken og en god portion skeptiske røster fra støttepartiet De Konservative ikke frygte for landbrugspakken, som tredjebehandles i Folketinget torsdag.

Her forventes den at blive stemt igennem med blåt flertal, da De Konservative allerede har meddelt, at de stemmer for den. Partiet kæmper dog for at få en grøn tillægsaftale på plads.

- Ministeren har et flertal i ryggen, og det har ikke rykket sig, selv om der dag efter dag kommer nye kritiske historier frem, siger Hans Engell, mens Helle Ib supplerer:

- De Konservative vil hverken gå efter ministeren eller undlade at springe fra aftalen.

- Men det er selvfølgelig indlysende, at De Konservative, som har slået sig stort op på denne sag, skal have en kompenserende tillægsaftale med initiativer, der gør, at det samlede miljøregnskab bliver lidt grønnere.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Trump sender kinesiske aktier mod bunden: "Der er helt klart en risiko for, at det kan køre længere ned"

Britisk ejer oplever aktiekrak og overvejer at sælge Magasin

Husejere kom pænt fra start i første kvartal med "ret kraftig" prisstigning

Ejendomsudvikler og mægler politianmeldt for fusk

Alm. Brand analyserer: Er glasset i Vestas halvt fyldt - eller halv tømt?

Rødt, rødt, rødt - handelskrig presser danske aktier

Børsen mener: Her er chancen til Tommy Ahlers & Co

Stadig plads til prisstigninger på boliger uden for København

Vestas vinder ordre på 228 MW i Australien