Politik Af
Ugandas præsident gennem tre årtier, Yoweri Museveni, står til at kunne forlænge sine 30 år ved magten med omkring 61 procent af stemmerne ved præsidentvalget i det østafrikanske land, viser en officiel prognose baseret på 83 procent optalte stemmer.

Valgkommissionen oplyser ifølge Reuters, at den nærmeste rival, Kizza Besigye, har fået omkring 34 procent af stemmerne indtil nu. Det endelige valgresultat ventes inden for få timer.

Kizza Besigye, der er Musevenis tidligere læge, blev pågrebet på valgdagen torsdag, og han blev anholdt igen fredag.

Besigye blev tilbageholdt og angiveligt anholdt, da han var ved at se nærmere på en melding om, at det regerende parti fuskede med stemmerne.

Politiet har også ransaget oppositionens hovedkvarter, hvor myndighederne har affyret tåregas og skudt med vandkanoner.

Egentlig skulle valget i Uganda være afsluttet for længst. Men man måtte åbne flere valgsteder fredag, da logistiske problemer medførte lukkede valgsteder om torsdagen.

Internationale valgobservatører kalder forsinkelserne for "utilgivelige".

Besigye har flere gange antydet, at han forventer, at den 71-årige Museveni vil svindle for at fastholde magten.

/ritzau/Reuters



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tidligere Hummel-direktør efter droppet retssag: "Jeg har fået stort set alt det, jeg kunne få"

Aktionær i konkursbank mister 3 mio: "Det er da mange penge, men sådan er det at have investeringer"

Overvismand: "Regeringen skal være meget opmærksom på ikke at smide mere brænde på bålet"

Nyslået Michelin-kok smører stakkevis af sandwich for at skabe sund økonomi

Aktiechef: Disse tre danske aktier vil give årets største afkast

Her er regnskabssæsonens vindere og tabere - sådan gør du nu

Saxo Bank tjente 100 mio. kr. mere på bundlinjen end forrige år

Bortvist Hummel-boss dropper erstatningssag mod Hummel

Novo foreslår to nye medlemmer til bestyrelsen