Lisbet Røge Jensen

Nye beregninger: Forskere dumper landbrugspakke
Miljøminister Eva Kjer Hansen (V).
Foto: Scanpix
Politik Af
Biologisk Institut ved Københavns Universitet har regnet på tallene bag regeringens landbrugspakke og når et markant anderledes resultat end regeringens embedsmænd. Der er underskud på miljøet i alle år frem mod 2021.

Det skriver Berlingske.

Forskergruppen har gennemgået og regnet på det samme talmateriale, som regeringen har fremlagt, og som miljøminister Eva Kjer Hansen (V) har udtalt giver "et grønt plus" alle årene frem mod 2021.

Men den grønne konklusion kan forskergruppen ikke forstå, man kan nå frem til. De har derfor af egen drift gennemgået beregningerne i landbrugspakken.

"Det er næsten uforståeligt at se, hvad regeringen har gjort. Så har vi bare sagt, at nu tager vi de grundlæggende data, som de rent faktisk foreligger, og så regner vi selv på det," siger lektor Jens Borum ved Københavns Universitet til Berlingske.

Ifølge forskergruppen kommer landbrugspakken til at betyde, at der vil blive udledt mere kvælstof til havmiljøet hvert år til skade for grundvand, søer, fjorde og kystnære farvande.

Konkret vil det dreje sig om en forøget merudledning af kvælstof til havmiljøet på mellem 700 til 3900 ton kvælstof årligt i 2021, og tallet vil være "markant højere" i de forudgående år.

I dag udleder Danmark omtrent 57.000 ton kvælstof til havmiljøet, men har via EU forpligtet sig til at bringe det ned på 42.000-44.000 ton.

Forskellen i forskerne og regeringens beregninger skyldes primært, at forskerne ikke har medregnet en såkaldt baseline-effekt.
Den er et udtryk for alt påvirkning af kvælstofudvaskningen til havmiljøet, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre, såsom udvidelse af boligarealer og veje, så de optager mere plads fra landbrugsjorden.

Landbrugspakken får også kritik i en række høringssvar fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og en række kommuner såsom Aalborg, Randers og Horsens, skriver Information.

Blandt andet klager Randers Kommune over, at landbrugspakken betyder en større stigning i belastningen af kommunens vandområder, end det fremgår af ministeriets materiale.

Kommunen vil derfor have ændret rapporten, der ligger til grund for landbrugspakken, så det klar fremgår.

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π