Søg
Bliv kunde

Ukraines premierminister overlever skæbneafstemning
Ukraines præsident Petro Porosjenko.
Foto: Scanpix
Politik Af
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, bad tirsdag Ukraines premierminister Arsenij Jatsenjuk, om at fratræde sin stilling. Men efter en dramatisk dag i det ukrainske parlament, bliver premierministeren foreløbigt på posten.

Afgørelsen kommer efter, at Arsenij Jatsenjuk har overlevet en mistillidsafstemning i parlamentet.

Ved afstemningen støttede kun 194 af parlamentarikerne mistillidserklæringen mod premierministeren. 226 stemmer var krævet for at fratage ham posten.

Afstemningen kom kort tid efter en anden afstemning i parlamentet, hvor et flertal erklærede regeringens arbejde for "utilstrækkeligt". Men samme flertal var altså ikke villig til at sætte Arsenij Jatsenjuk direkte fra bestillingen.

Mange iagttagere havde forudsagt, at et mistillidsvotum var på vej, efter at Den Internationale Valutafond (IMF) har truet med at tilbageholde det meste af et nødlån på omkring 117 milliarder kroner, hvis ikke politiske reformer bliver sat i værk i landet.

/ritzau/Reuters

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste