Politik Af
EU-landenes forhandlinger senere på ugen i Bruxelles om Storbritanniens fremtid i EU vil være afgørende for hele det europæiske samarbejdes fremtid.

Sådan lyder det advarende fra EU-præsident Donald Tusk, der mandag er på officielt besøg i Bukarest for at mødes med den rumænske præsident, Klaus Iohannis.

Ved besøget lægger Tusk op til et EU-topmøde torsdag og fredag, hvor stats- og regeringscheferne fra de 28 EU-lande blandt andet skal forhandle om betingelserne for Storbritanniens fremtid i EU.

Ifølge Tusk er risikoen for et brud med EU reelt, og han mener, der er grund til at handle forsigtigt, når det kommer til forhandlingerne med briterne.

"Det her et kritisk øjeblik. Det er på høje tid, at vi lytter til de andres argumenter mere end vores egne. Faren for et brud er reelt, fordi processen er meget skrøbelig og må håndteres med forsigtighed. Hvad der er i stykker kan ikke repareres," lyder det fra Tusk.

Donald Tusk har tidligere mandag holdt møde med den franske præsident, François Hollande. Og tirsdag mødes han med blandt andre den græske premierminister, Alexis Tsipras, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Briterne har før topmødet sidst på ugen stillet en række krav. Premierminister David Cameron ønsker blandt andet at begrænse andre EU-borgeres adgang til britiske velfærdsydelser.

Det er et af de mest omstridte krav, fordi det umiddelbart strider mod EU's kerneprincipper om ikkediskrimination og fri bevægelighed.

EU-præsidenten har tidligere spillet ud med en række forslag til at imødegå de britiske krav i et forsøg på at undgå, at landets vælgere ved en kommende folkeafstemning sender Storbritannien ud af EU.

Ifølge EU-præsidentens kompromisforslag skal der indføres en mulighed for en fireårig nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande.

/ritzau/Reuters

_______________________________________________________________________________________________________



_______________________________________________________________________________________________________
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danskere køber hidsigt op i Teva: Investor ser stigning på 305 pct

Lego-arving solgte tegnefilm for en slik til Ominto

Test: Audi-assistent styrer selv bilens hastighed

Komité giver Novos diabeteshåb vigtigt rygstød i Europa

Netanyahu går direkte i kødet på Kåre Schultz

Chefstrateg: Aktienedtur på 10 pct. i 2018

Endnu et investeringsselskab satser på kursfald i Genmab

Jacob Pedersen: Vestas' USA-drama kan give nyt 10 pct kurshop - eller stort fald

It-gigant med is i maven: 4000 ansatte får løn i bitcoins fra næste år