Politik Af
Der er stadig flere spørgsmål, der mangler at blive besvaret, mener De Konservatives landbrugsordfører, Rasmus Jarlov, efter at han og de øvrige ordførere fra blå blok har været til teknisk gennemgang af regeringens omdiskuterede landbrugspakke i Miljø- og Fødevareministeriet.

Derfor støtter Konservative fortsat den hastehøring, som en samlet opposition har krævet, i kølvandet på at flere forskere har undsagt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Ministeren og ministeriet kritiseres for at have brugt misvisende tal for, hvor miljøvenlig den nye landbrugspakke er.

"Det har været godt at få en afklaring. Men vi har stadig en masse spørgsmål til, hvordan den her landbrugspakke kommer til at påvirke vandmiljøet i Danmark, og jeg vil være helt sikker på, at vandmiljøet ikke får det dårligere, når vi gennemfører denne pakke."

"Forskernes synspunkt på landbrugspakken og ministeriets er i modstrid, og derfor er vi nødt til at sætte de to standpunkter op og finde ud af, hvad der er rigtigt," siger Rasmus Jarlov.

De fem oppositionspartier - Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF - har indkaldt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 23. februar.

Her skal ministeren forklare, hvordan ministeriet regner sig frem til, at en ny landbrugspakke gavner miljøet.

Udvalgets formand, Dansk Folkepartis René Christensen, gav søndag efter for pres fra oppositionen og gik med til også at holde en høring umiddelbart inden samrådet. Her kan udvalgsmedlemmerne også stille spørgsmål til eksperter og embedsmænd.

Flere af partierne er klar til at kræve ministeren fjernet, hvis ikke de får en ordentlig forklaring.

/ritzau/

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Se listen: Så mange penge skal du tjene for at have råd til et hus

Sådan klarer Mærsk sig gennem hackerkrisen: Bruger Whatsapp til at tale sammen

Mobilepay vil være andet end betaling: Med tiden skal vi nok tjene penge

Per Wimmer: Alarmklokkerne ringer - korrektion på 10 pct forude

Hackerangreb spreder sig hos danske virksomheder: "Vores systemer er nede"

Conferize-aktie styrtdykker - falder med 35 procent

Presset Maersk Line-chef: Vi kan i øjeblikket ikke tage nye ordrer ind

Investorerne kaster sig over Omnicar - overtegning på 193 procent

Skeptisk privatinvestor: Conferize-aktionærer lever i drømmeland