Politik Af
Forholdet mellem EU og Hviderusland er blevet en del varmere efter et møde mandag eftermiddag med EU's 28 udenrigsministre.

På mødet har udenrigsministrene besluttet at hæve hovedparten af EU's sanktioner mod Hviderusland. Herunder sanktionerne mod præsident Aleksandr Lukasjenko, der er blevet kaldt Europas sidste diktator.

Dog er det besluttet fortsat at lade våbenembargoen bestå, skriver Reuters.

Ophævelsen af sanktionerne kommer, fordi EU anerkender, at der er sket en positiv udvikling i forhold til Hvideruslands relation til EU samt dets forhold til menneskerettighederne de seneste to år.

I alt får 170 personer og tre virksomheder derfor hævet sanktionerne mod dem.

Sanktioner mod fire personer, der er mistænkt for at have fået politiske modstandere til at forsvinde, består dog.

Hviderusland har været underlagt sanktioner af EU, fordi landet blandt andet er blevet beskyldt for brud på menneskerettighederne.

Allerede i slutningen af oktober forsøgte EU-landene sig med at lempe sanktioner.

Det skete, efter at Hviderusland løslod politiske fanger og 11. oktober afholdt et valg, der var fri vold.

Med belønningerne håber EU, at man vil se endnu flere positive udviklinger i det østeuropæiske land, der er blevet styret med hård hånd af Lukasjenko i over 20 år.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Succes til Trump: Aktierne har haft 11 stærke måneder

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden

Kvinden der lever livet gennem en linse

Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

God weekend med Christiane Schaumburg-Müller: "Liam opdaterer mig på, hvad der sker i verden.

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Skønhederne og udyrene

"Har du 20 pct af Christian, får du 20 mio tilbage om året, hvis han lykkes"