Ole P. Kristensen

Rød blok står fortsat til at overtage magten i ny måling
Sammen med Radikale står Uffe Elbæks Alternativet til at få tre flere mandater, hvis der var valg nu.
Foto: Scanpix
Politik Af
Siden folketingsvalget i juni er det kun gået én vej for de to regeringssøgende partier på Christiansborg, Venstre og Socialdemokraterne.

I en ny måling fra Voxmeter for Ritzau cementeres de to partiers tilbagegang, da regeringspartiet Venstre står til at få 16,7 procent af stemmerne.

Ved valget 18. juni satte 19,5 procent af vælgernes deres kryds ved Venstre, og regeringen er dermed gået fem mandater tilbage, hvis man skal tro den månedlige måling.

Det ser ud til at bane vejen for oppositionen, selv om rød bloks største parti også er gået tilbage siden juni.

Socialdemokraterne får 23,8 procent af stemmerne mod 26,3 procent ved valget, men rød blok står med 89 mandater fortsat til at vinde magten mod blå bloks 86 mandater.

En meningsmåling fra Megafon viste i januar markant tilbagegang til Socialdemokratiet, der blev målt til bare 19,3 procent mod 26,3 ved valget i juni. Men i søndagens måling fra Voxmeter er udsvingene markant mindre.

For Dansk Folkeparti er situationen uændret. Ved valget stormede partiet frem med opbakning fra 21,1 procent af vælgerne, og partiet får i dag 20,7 procent af stemmerne, hvilket cementerer partiets opbakning i befolkningen.

Alternativet og Radikale kan derimod glæde sig over, at begge partier står til at få tre ekstra mandater på tinge, mens Enhedslisten får to ekstra og Liberal Alliance og SF hver får et.

De tre sidste partier er dog inden for den statistiske usikkerhed.

Voxmeters politiske meningsmåling er foretaget 8. til 13. februar og baserer sig på telefoninterview med 1046 repræsentativt udvalgte personer.

Der er en statistisk usikkerhed på mellem 0,3 og 2,6 procentpoint.

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π