S vil lukke ekstremist-hjemmesider uden dom
Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, vil gå uden om domstolene for at øge hastigheden i kampen med radikalisering.
Foto: Scanpix
Politik Af
I fremtiden skal internethjemmesider, der bidrager til radikalisering og ekstremisme, kunne lukkes ned af myndighederne - helt uden varsel og uden den sædvanlige domstolsprøvelse.

Sådan lyder det ifølge Jyllands-Posten fra Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der på årsdagen for terrorangrebet i København foreslår at tage mere vidtgående redskaber i brug for at bekæmpe en stigende radikalisering og ekstremisme i Danmark.

- Vi bliver nødt til at have en anden hastighed i kampen mod radikalisering. Derfor skal vi kunne lukke ned, når vi konstaterer, at noget går over stregen, siger Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

I dag kræver retsplejeloven, at politiet eller Politiets Efterretningstjeneste (PET) skaffer en kendelse fra en dommer, hvis myndighederne skal beslaglægge en hjemmeside, der vurderes at opfordre til vold eller støtter terror.

Justitsminister Søren Pind (V) er lydhør over for forslaget.

- Jeg er ikke afvisende i forhold til at overveje nye initiativer. Imidlertid er det vigtigt at være sig bevidst, at snuptagsløsninger ikke gives, skriver Søren Pind i en mail og understreger, at PET arbejder på at forbedre mulighederne for at fjerne "onlineindhold, der fremmer terrorisme og ekstremisme".

Men en suspension af domstolsprøvelse er et forkert skridt i kampen mod radikalisering og ekstremisme, mener Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia:

- Vi vinder ikke kampen mod radikalisering og ekstremisme ved at bruge censurlignende metoder, siger han.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hvorfor tager Peter Sand en Mini MBA?

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Pandora-formand efter rygter: Fuld opbakning til Colding Friis

Storinvestor: Derfor er vinterdæk blandt mine top ti vindere

Her er de 13 danske aktier, som udbyttesvindlere brugte til at lænse Skat

Aktiestatus: Mærsk indtager C25-top og Bavarian ligger i bund

Jysk milliardkoncern med overraskende minus på 76 mio. kr.

Har du mistet overblikket? Det betyder GDPR for dig

Minister tavs om nyt milliardomfang af hvidvasksager

Skat har amerikansk trio i sigtekornet i jagten på udbyttemilliarder

Johan Bülow: "Der skal altså nosser til for at rejse alene til Dubai med 12 kasser lakrids"