Politik Af
Skulle det lykkes at skabe luft i budgettet med de trepartsforhandlinger, der skydes i gang torsdag, så skal pengene ikke gå til skattelettelser.

Det siger LO's formand, Lizette Risgaard, efter det indledende møde mellem regering, lønmodtagere og arbejdsgivere.

"Jeg har i dag sagt, at vi ikke ser, at der overhovedet er råd til skattelettelser hverken i toppen eller i bunden," siger Risgaard.

"Det mulige råderum, vi eventuelt kan skaffe, ser vi ikke skal bruges på skattelettelser."

Regeringen mener, at det vil forbedre statsfinanserne med 2,5 milliarder kroner i 2020, hvis ambitionen om at få hver anden flygtning i arbejde lykkes.

For nylig måtte regeringen udskyde forhandlingerne om en skattereform, der ellers var planlagt til at foregå i foråret.

Det vakte harme hos Liberal Alliance, der har kæmpet hårdt for at få skrevet ind i regeringsgrundlaget, at ambitionen er at sætte topskatten ned fra 15 til 10 procent. Venstre er mest interesseret i at sænke skatten for de lavest lønnede.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger om Risgaards melding:

"Det er ikke i det her forløb, vi skal diskutere en skattereform. Regeringen har helt uændret en ambition, om at vi skal gøre noget ved skatten, særligt for folk med små indkomster. Jeg har ikke den fordring på Lizette, ligesom hun heller ikke har på mig, at vi bliver enige om alting i dag."

Lizette Risgaard medgiver, at hun ikke kan garantere, at et eventuelt provenu ikke kommer til at gå til skattelettelser.

"Men jeg må stole på en statsminister. Hvis vi indgår en aftale, og det også er en forudsætning for aftalen, hvad provenuet eventuelt kan bruges til, så regner jeg med det," siger hun.

"Men det er min opfattelse, at der er rigtig lang tid til, at vi i Danmark kan have råd til skattelettelser."

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Jyske Bank har tjent over 2 mia - skruer op for køb af egne aktier

Jyske Bank og Matas sendt ned i grønt marked

Matas henter ny topchef hos Coop

Investor fik 2300 pct i afkast på valutasats - men så blev han hacket

Søren Skou sætter turbo på nyt Mærsk

Matas går tilbage på både top og bund: "Vi står ikke med hænderne over hovedet"

Niels Lunde: Mærsk-topchef har brændt broerne bag sig

Mens du sov: Secret Service mangler penge til Trump-beskyttelse

Martin Thorborg opgav at holde succesfirma i landet