Regeringen vil bruge flere penge på udflytning af job
Foto: Scanpix
Politik Af
Regeringen vil afsætte mere end 400 millioner kroner på at flytte 3900 statslige job til provinsen for at skabe mere vækst udenfor København og Aarhus.

Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som har mødt kritik for at bruge for få penge til formålet.

"Vi har gjort det rigtige. Vi har afsat 400 millioner kroner i 2016. Det, der måtte være af udgifter i 2017, kommer på næste års finanslov," siger Claus Hjort Frederiksen til Ritzau.

Så der kommer mere end 400 millioner kroner?

"Ja. Det betragter jeg som givet," siger finansministeren.

Han vil ikke kommentere, hvor meget mere regeringen vil bruge, fordi Finansministeriet er ved at se på tallene.

I Folketingets spørgetid vil Erik Christensen (S) vide, om regeringen kan flytte 3900 job til provinsen for 400 millioner kroner, når det ifølge Politiken koster 0,5-1,1 millioner kroner at flytte ét statsligt job.

Claus Hjort Frederiksen erkender, at det er et problem, når mange statsligt ansatte siger op, fordi de ikke kan finde job til deres hustru eller mand eller finde skole og daginstitution til børnene.

"Det er da en reel bekymring. Med denne udflytning er mange familier blevet sat i en vanskelig situation, fordi det kun kan komme på tale at flytte den ene ægtefælle. Derfor vil mange vælge ikke at flytte med," siger Claus Hjort Frederiksen.

Til gengæld går det fint med at rekruttere. Mange kvalificerede har søgt job i Statens Administration under Finansministeriet, påpeger han.

Er du som statslig arbejdsgiver bekymret for, at der kommer et videnstab i institutionerne?

"Det vil der nok være midlertidigt. Men det glædelige ved øvelsen er, at kvalificerede medarbejdere søger stillinger overalt i landet," siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Orphazyme klar til børsnotering: Vil sælge aktier for 600 mio

Trængt Top-Toy skifter markant ud i ledelsen

I tvivl om julegaven til dine børn? Giv dem en pensionsopsparing

Kristian Jensen: Det tog måneder at få et møde om Postnord

USA-aktier går i rødt: Varmer op til vild uge

Nationalbanken: Bitcoins ligner glasperler

DF:"Svenskerne har tørret os ligeså slemt som i 1658"

Analyse: Nogen der har en pels til Moberg?

Ny it-boss hos Bankdata klar til kamp mod og med Apple