Politik Af
Dansk Industri og Dansk Energi er meget positivt stemte over for den vækstaftale, som regeringen tirsdag har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Det giver begge organisationer udtryk for i pressemeddelelser.

"Det er en god aftale, som samlet set vil styrke væksten i erhvervslivet, siger direktør i Dansk Industri," Tine Roed.

Dansk Industri fremhæver blandt andet, at aftalen vil fremme udbuddet af erhvervsuddannelser i de tyndt befolkede områder ved at gennemføre forsøg med etablering af satellitafdelinger for elevers første del af uddannelsen.

"Hvis vi ikke får uddannet langt flere faglærte – særligt inden for de tekniske områder – viser DI's beregninger, at der udsigt til en mangel på 44.000 faglærte i 2025," siger Tine Roed.

- Derfor er det vigtigt, at satellitafdelingerne oprettes på uddannelser, hvor udfordringen med faglærte er størst.

Også fra Dansk Energi er der roser til vækstaftalen.

Erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark er særligt positive overfor, at kommunerne med aftalen får adgang til bredbåndspuljen, og dermed får et nyt alternativ til udbredelse af af bredbånd.

"Vi er glade for, at kommunerne er tiltænkt en central rolle i forhold til bredbåndspuljen, for det er i sidste ende kommunerne, som kan sikre at pengene i puljen rækker længst og gavner flest mulige borgere og virksomheder i landdistrikterne."

"Kommunerne kan bruge tilskuddet til at lave lokale bredbåndudbud, hvori de stiller dækningskrav til områder som i dag kun har smalbånd," siger Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi.

Regeringens bredbåndsmålsætning indebærer, at alle danskere skal have adgang til bredbåndshastigheder på mindst 100 Mbit/s download senest i 2020.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Forgyldt Novo-konkurrent vil hente milliardbeløb i USA

Mærsks digitale direktør: Her er min store plan for fremtiden

Vestager uddeler milliardbøder til karteller i bilbranchen

Seniorstrateg: Glem bekymringerne - aktierne skal 10 pct. op herfra

Danskerne er rigere end nogensinde før: Se hvor store formuerne er i din by

Børsen mener: Hvorfor bliver bonusser til topchefer i det offentlige udbetalt på uforståelige måder

Lars Seier forlader døende burger-restaurant: Kunne alligevel ikke slå McDonalds

Genmab-analytiker: Derfor falder aktien på Darzalex-salgstal

Aktietendens: Mærsk og Genmab dominerer bunden i rødt C25