Omstridte asylstramninger er blevet vedtaget
Inger Støjberg og Kristian Jensen forsvarede begge omstridt smykkelov i EU
Foto: Scanpix
Politik Af
Myndighederne kan fremover beslaglægge flygtninges genstande, og retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.

Det er blot nogle af de asylstramninger, som et flertal i Folketinget tirsdag har vedtaget.

Blå blok anført af Venstre-regeringen stemte sammen med Socialdemokraterne for pakken af asylstramningerne, som hører under lovforslaget med navnet L87.

Lovforslaget har medført, at regeringen har været på overarbejde både nationalt og internationalt, hvor især det såkaldte smykkeforslag har vakt opsigt. Også stramningerne af reglerne for familiesammenføring har skabt heftig debat.

Så sent som mandag var udenrigsminister Kristian Jensen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i Bruxelles for at svare på spørgsmål fra medlemmer af EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg om stramningerne.

Smykkeforslaget er blevet "præciseret" flere gange efter kritik. I det oprindelige udspil fra regeringen kunne myndighederne beslaglægge værdier for over 3000 kroner, men det er blevet opjusteres til 10.000 kroner per person.

Desuden blev det tilføjet, at personlige genstande med en særlig affektionsværdi ikke vil blive konfiskeret - uanset værdien. Det betyder, at asylansøgere vil kunne beholde for eksempel vielsesringe, forlovelsesringe, familieportrætter og hæderstegn.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Biotekkonge advarer: "Hold fingrene væk fra enkeltaktier"

"Det største svindelnummer nogensinde": Wolf of Wall Street bider Bitcoin i struben

Aktie-overblik: Novo lægger sig i spidsen og trækker C20 i grønt

Boligejere snyder sig selv med dyre lån for 55 mia

Nets-bestyrelse anbefaler salg - hør Per Hansen analyse her

DF åbner for endnu lavere skat på ny aktiesparekonto

Det skriver medierne: Dansk Adidas-boss vil løse gordisk digital knude

Amerikansk it-koncern tæt på opkøb af milliardvirksomhed

Verden rundt: Wall Street-ulv advarer mod kryptovaluta