Auken om smykkelovsdebat i EU: Rene teflonsvar
Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, SF.
Foto: Scanpix
Politik Af
SF's EU-parlamentariker Margrete Auken mener, at udenrigsminister Kristian Jensen (V) og udlændingeminister Inger Støjberg (V) efterlod et "teflon-svar", da de gæstede Europaparlamentets borgerrettighedsudvalg mandag. 

Her skulle ministrene forklare den omstridte ændring af den danske udlændingelov, der er bedst kendt for at tillade beslaglæggelse af flygtninges værdigenstande, men også rummer en lang række andre stramninger, blandt andet af familiesammenføring.

Men svarene imponerede altså ikke Margrete Auken.

"Regeringen var venlige, men efterlod alligevel et rent teflonsvar. Rigtig mange fra parlamentet opdagede, at de ikke svarede på de svære spørgsmål," siger hun i en skriftlig kommentar.

Støjberg og Jensen forklarede blandt andet, at Danmark er blandt de få lande, der lever op til FN's målsætning om ulandsbistand og er et af de lande, der bruger flest penge på asylansøgere.

"I og for sig så pralede de berettiget, om alt det Danmark har gjort af godt på flygtningeområdet. Men det dækker over, alt det regeringen har skåret ned på," mener Margrete Auken.

Nogle parlamentarikere kritiserede under debatten de danske ændringer i skarpe vendinger.

"Netop fordi Danmark er et af de rigeste lande i Europa og længe har ført en loyal politik over for asylansøgere - netop derfor er det så forbavsende og skuffende, at sådan et budskab kommer fra Danmark," sagde tyske Conelia Ernst.

Der var dog også opbakning til Jensen og Støjberg.

"Jeg synes, De har ret, og jeg synes, at Sverige skulle gøre som Dem," sagde svenske Kristina Winberg.

Støjberg benyttede lejligheden til at forklare de nærmere detaljer i forslagene. Hun mener, at forslaget, der blandt andet omfatter den omstridte smykkelov, er blevet misforstået.

"En asylansøger, der kommer til Danmark, får som nævnt hjælp og støtte. Men medbringer asylansøgeren tilstrækkelige midler, må asylansøgeren selv dække udgifter til kost og logi," sagde hun blandt andet.

/ritzau/

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kompromis er indgået om USA's budget

Storbanker giver ansatte bitcoin-forbud: Uforeneligt at være ansat i bank og handle kryptovaluta

Bookmakere trak britisk indeks ned på grøn dag

Bavarian Nordic strøg til tops i sløvt aktiemarked

Torm køber skibe for 450 mio og sætter tal på 2017

Kapitalfond hyrer storbanker til at sælge Huscompagniet i milliardhandel

Danmark scorer femteplads på ny, eksklusiv Davos-rangliste

Per Hansen: Investorerne håber på at Bavarian bliver solgt

Amerikansk industrigigants aktie når laveste niveau siden 2011