Statsansat med familie koster 190.000 kroner at flytte
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal i samråd om udflytningen af statslige arbejdspladser.
Foto: Scanpix
Politik Af
189.200 kroner. Så meget kan regeringen ende med at hoste op med i flyttegodtgørelser til en enkelt medarbejder, der må sælge sin ejerbolig og tage familien fra hovedstadsområdet til en anden del af Danmark som i led i udflytningen af statsjob.

Det viser et notat fra Erhvervs- og Vækstministeriet, som Ingeniørforeningen, IDA, har fået fat i. Notat kommer, forud for at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fredag er i samråd om netop udflytningen af statslige arbejdspladser.

Regeringen har afsat 400 millioner kroner til flytteprojektet, der omfatter 3900 statslige arbejdspladser. Det betyder, at hvis 2114 familier flytter, så er flyttepuljen opbrugt. Puljen skal også dække udgifter til bygninger, inventar og it.

Enlige i lejeboliger skal have en langt lavere ydelse på 48.600, men Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA, tror ikke, at regnestykket kommer til at gå op.

"Tager man et gennemsnit af de forskellige udgifter til flyttegodtgørelser, løber det op i 450 mio. kr.," siger Thomas Damkjær Petersen.

"Det giver allerede et underskud, og puljen skal jo også dække arbejdspladsens udgifter til nye bygninger, inventar og it-udstyr, så det efterlader en del spørgsmål." 

Hjort i samråd

Fredag eftermiddag er Venstres finansminister, Claus Hjort Frederiksen, kaldt i samråd, hvor han blandt andet skal redegøre for, om økonomien i udflytningsplanerne hænger sammen.

Finansministeriet ønsker ikke at kommentere oplysningerne i de lækkede papirer, men oplyser, at den endelige pris for udflytningen ikke er opgjort.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere over for Ritzau understreget, at de 400 millioner er det beløb, regeringen har afsat for 2016, og det er ikke et endeligt estimat over de samlede omkostninger.

Arbejdspladserne skal fordeles på 38 byer i 25 kommuner. Udflytningen rulles gradvist ud fra februar frem til andet halvår af 2017.

Flere styrelser vurderer, at det vil være umuligt at holde det faglige niveau, og at meget få medarbejdere vil flytte med til provinsen.



Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nykredit-boss når 2019-mål: Holder fast i børsentré

Maersk Oil vil bruge Nordsø-penge til at blive en international gigant

Aktier: Vestas-aktionærer tabte 10,7 mia kr - GN trak stikket hjem

Britisk sparefinte kan koste Toblerone dyrt

Byggekoncern buldrer frem: Bundlinjen vokser 50 pct

GN-boss: "Jeg sender tak til vores konkurrent"

Trump til partifælle: Du er en modbydelig løgner

Vestas-chef efter skuffende kvartal og aktieklø: Regnskabet er solidt

Entreprenørgigant med sorte tal på bundlinjen