Tusk giver EU to måneder til at kontrollere flygtningekrise
Polske Donald Tusk er formand for Det Europæiske Råd.
Foto: Scanpix
Politik Af
EU's præsident, Donald Tusk, siger til Europaparlamentet, at Europa har to måneder til at få flygtningekrisen under kontrol - ellers vil det pasfri Schengen-område kollapse.

"Vi har ikke mere end to måneder til at få tingene under kontrol," siger han ifølge Reuters.

 Samtidig siger EU-præsidenten, at EU vil "mislykkes som et politisk projekt", hvis de 28 medlemslande ikke formår at udøve ordentlig kontrol med de ydre grænser.

"Det Europæiske Råds møde i marts vil være sidste chance for at se, om vores strategi virker. Hvis ikke vil vi stå over for alvorlige konsekvenser som sammenbruddet af Schengen," siger Donald Tusk med henvisning til topmødet 17.-18. marts.

Ifølge Schengen-reglerne skal et medlemsland stå over for "en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed" for at kunne bryde den fri bevægelighed ved at genindføre midlertidig grænsekontrol.

Som bekendt er den fri bevægelighed allerede blevet suspenderet her hjemme ligesom i Sverige og Tyskland, hvor der er indført midlertidig grænsekontrol i et forsøg på at dæmme op for strømmen af flygtninge og migranter.

Sidste år ankom mere end en million flygtninge til Europa.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Helle Ib: Fradrag på vej for pensionsindbetalinger

Analyse: Peter Norvig på afveje i Timbuktu

Johan Uggla bliver direktør for Maersk Training

Nordjysk tøjdronning efter historisk underskud: Pinligt

Investorer skal spejde efter afkast-lommer i energisektoren

Aktier: Pandora tog revanche og stor stigning i C20 Cap

Sydbank: Jackson Hole-møde bliver nok en fuser

Vestager vil granske Bayers megakøb af Monsanto

"Jeg skal bare ud af det her og så holde mig til aktier"