Anders Krab-Johansen, ansv. chefredaktør

Irans præsident ser frem mod ny tid
"Atomaftalen er en mulighed, som vi skal bruge til at udvikle landet, forbedre velfærden og skabe stabilitet og sikkerhed i regionen," siger Irans præsident Hassan Rouhani.
Politik Af
I Iran er der stor tilfredshed med, at landet nu endelig er fri af de internationale sanktioner som følge af den atomaftale, man har indgået med en række stormagter.

Præsident Hassan Rouhani glæder sig over igen at være en del af verdensfællesskabet.

"Vi iranere har rakt ud til verden som et tegn på venskab, og vi efterlader fjendskaberne og mistænksomheden. Vi har åbnet et nyt kapitel i forholdet mellem Iran og verden."

"Irans venner er glade, og dets konkurrenter behøver ikke bekymre sig. Vi er ingen trussel mod nogen regering eller nation, siger han ifølge det nationale nyhedsbureau Irna i en kommentar til aftalen," siger præsidenten.

Rouhani bebuder desuden, at han vil bruge aftalen som afsæt til at gøre Iran mindre afhængig af olie.

"Atomaftalen er en mulighed, som vi skal bruge til at udvikle landet, forbedre velfærden og skabe stabilitet og sikkerhed i regionen," sagde han ifølge Reuters i forbindelse med fremlæggelsen af et nyt statsbudget i parlamentet.

Atomaftalen betyder først og fremmest, at Iran nu igen kan sælge sin olie på verdensmarkedet, hvor prisen på en tønde nordsøolie røg ned i 29 dollar fredag.

Samtidig bliver værdier for milliarder af dollar i banker over hele verden igen frigivet, efter at have været frosset inde som følge af sanktionerne, ligesom det igen bliver muligt for udenlandske virksomheder at handle med iranerne.

I tillæg til aftalen bliver fem amerikanske fanger løsladt, herunder journalisten Jason Rezaian fra Washington Post.


Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π