Politik Af
Et forslag, der skulle sikre, at kun danske og grønlandske selskaber kan drive og vedligeholde den amerikanske Thule Air Base i Grønland, blev overhørt af det danske Udenrigsministerium.

Det viser en advokatundersøgelse af forløbet omkring den mistede servicekontrakt på luftbasen, oplyser KNR Grønlands Radio, som har fået aktindsigt i undersøgelsen.

Både Danmark, Grønland og USA forhandlede i 2013 over flere måneder for at sikre, at kontrakten gik til et dansk eller grønlandsk firma, som der står i forsvarsaftaler fra 1950'erne.

I november 2013 fremlagde grønlandske embedsmænd derfor et forslag til nye udbudskriterier, som netop kun ville gøre det muligt for danske og grønlandske selskaber at byde på opgaven.

Opgaven givet til amerikanere

Men af frygt for, at Danmark ville komme i karambolage med EU's konkurrenceregler, blev opgaven med tildeling givet til amerikanerne. Ifølge undersøgelsen blev forslaget derfor fejet af bordet.

Det gjorde det i sidste ende muligt for det amerikanske selskab Exelis Services at byde på servicekontrakten og vinde retten til at drive luftbasen.

Advokatundersøgelsen retter også kritik mod Grønlands Udenrigsdirektorat, som ikke var opmærksom på, hvad de ændrede udbudskriterier ville betyde.

I undersøgelsens rapport står "at de involverede embedsmænd i Udenrigsdirektoratet ikke havde blik for, hvad ændringerne i kriterier sammenlignet med Selvstyrets eget forslag af 15. november kunne indebære".

Ugyldig kontrakt

I slutningen af maj sidste år afgjorde en amerikansk domstol dog, at kontrakten mellem US Air Force og Exelis Services er ugyldig, fordi Exelis Services reelt er et skuffeselskab for det amerikanske firma Vectrus.

Det betød, at det dansk-grønlandske firma Greenland Contractors fik forlænget sin nuværende kontrakt på Thule-basen i foreløbigt et år, hvilket er af stor økonomisk betydning for Grønland.

Det er det amerikanske luftvåben, som er ansvarlig for udbuddet af kontrakten, der har en samlet værdi på cirka 2,4 milliarder kroner og løber syv år.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hver tredje møder syg på arbejde

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Orphazyme klar til børsnotering: Vil sælge aktier for 600 mio

Trængt Top-Toy skifter markant ud i ledelsen

I tvivl om julegaven til dine børn? Giv dem en pensionsopsparing

Kristian Jensen: Det tog måneder at få et møde om Postnord

USA-aktier går i rødt: Varmer op til vild uge

Nationalbanken: Bitcoins ligner glasperler

DF:"Svenskerne har tørret os ligeså slemt som i 1658"

Analyse: Nogen der har en pels til Moberg?

Ny it-boss hos Bankdata klar til kamp mod og med Apple