Skatteministeren kalder Uber og Airbnb til møde
Foto: Scanpix
Politik Af
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil nu have et møde og en "tæt dialog" med nogle af deleøkonomiens nye giganter - foreksempel taxi-appen Uber og bolig-appen Airbnb.

Det sker efter lang tids debat om skattehuller og manglende kontrol med skatteindtægterne, når folk lejer deres lejlighed ud gennem Airbnb eller kører ture for Uber.

 "Deleøkonomiens forretningskoncept er ofte opbygget på en helt anden måde, end vi traditionelt har set. Det kan give udfordringer, men vi skal ikke være forstokkede og blot insistere på at gøre tingene, som vi plejer," siger Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

Han tilføjer:

"Jeg ønsker i stedet at være åben og spørge, om der er noget, vi kan gøre anderledes for at imødekomme den deleøkonomiske udvikling. Mit udgangspunkt er, at branchen er indstillet på at bidrage til det danske samfund ligesom til alle andre."

Ikke noget nyt, stramt kontrolregime

Skatteministeren understreger, at han ikke er på vej med et helt nyt og stramt kontrolregime.

 "Tværtimod går vi i dialog med branchen for at finde nogle løsninger, så man på en nem og ubesværet måde kan svare den skat, man skal," siger Karsten Lauritzen.

Skat er også på vej med en nærmere analyse skattebetalingen i virksomheder, der er bygget op omkring deleøkonomi.

Og ministeriet lukker ikke for, at der kan være behov for at gøre noget nyt.

"En sådan analyse kan være med til identificere eventuelle behov for nye tiltag på området, der kan sikre, at branchen fortsat kan vokse i Danmark, mens der på samme tid afregnes skatter og afgifter korrekt," skriver Karsten Lauritzen i sin pressemeddelelse.

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Mød Nasa-topchefen der styrer robotterne på Mars

Før aftenens brag: Sådan fordeles milliarderne i Champions League

Genmab stopper forsøg: Analytiker spår aktiefald mandag

Vil du lease en dyr bil? Så se dig godt for

Nord- og Sydkoreas ledere mødes for at drøfte Trump-topmøde

Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Moody's overvejer at sænke Italiens kreditvurdering

S frygter it-koks med ny erhvervsplatform: "Vi er meget bekymrede"