Redaktør: Fløjlshandskerne er smidt i republikansk kamp
De to republikanske bejlere til den amerikanske præsidentpost, Donald Trump og Ted Cruz, duellerede for åben skærm.
Foto: Scanpix
Politik Af
Den sjette tv-debat mellem Republikanernes kandidater frem mod det amerikanske præsidentvalg senere på året vil blive husket for særligt én ting. Våbenhvilen mellem Donald Trump og Ted Cruz er slut.

Det vurderer Anders Agner Pedersen, der er redaktør på hjemmesiden kongressen.com.

"Debatten natten til fredag adskiller sig ved, at våbenhvilen mellem Donald Trump og Ted Cruz nu officielt er afblæst. Det er helt afgjort en faktor, som kommer til at få stigende betydning i de kommende uger og måneder," siger han til Ritzau.

Kæmper om samme vælgere

"Begge har de smidt fløjlshandskerne over for hinanden. De kæmper lidt om de samme vælgere, og de ligger side om side i Iowa lige nu," uddyber Anders Agner Pedersen med henvisning til det første primærvalg 1. februar.

Flere gange i løbet af debatten duellerede Trump og Cruz på fornærmelser.

Blandt andet skændtes frontløberne om, hvorvidt det er et problem, at Ted Cruz blev født i Canada af en amerikansk mor og cubansk far.

Det mente Trump, men Cruz affejede kritikken ved at sige, at Trump gik op i det, fordi Cruz fører over Trump i flere målinger.

Ingen klar vinder

Dog var der også "en del politisk substans" i løbet af tv-debatten, der blev vist på Fox Business Network. Den var også præget af en stigende grad af intensitet, hvor kandidaterne på hver deres måde havde kampe at kæmpe og slag at vinde.

"Der var ingen klar vinder, men som sædvanlig så vi stærke præstationer fra Marco Rubio og Ted Cruz. De to er suverænt de dygtigste debattører. De mindre heldige var Jeb Bush og John Kasich, der begge formåede at forsvinde helt ud af debatten," siger Anders Agner Pedersen.

Fremadrettet er det store slag, hvilken vej partiet bør gå.

"Det bliver en kamp om partiets identitet. Skal man mod midten, som Rubio, Bush og Chris Christie foreslår, eller skal man mod fløjen som Cruz og Trump står for? Så længe vælgerne er splittede, kommer vi til at se store ideologiske slåskampe tilsat en masse personangreb," siger Anders Agner Pedersen.

/ritzau/

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Minister er klar med værn mod ny udbyttefusk

Fra statsminister til CEO for 17.000 mennesker: "Det er helt nyt for mig"

Trumps vilde håb om vækst er dødsdømt

Mærsk-boss: Vi er ved at tjekke 80.000 servere

S&P 500 snupper største stigning i to måneder

Uro på Maldiverne gør ondt på danske rigmænd

Analyse: René Sindlev har smag for slagsmål

Claus Meyer taber millioner efter stort USA-sats

Lilleholt klar med 1,3 mia kr i grøn støtte - vindboss raser