Politik Af
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) overlader det til en anden minister at udpege medlemmer til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker for at "undgå en situation, hvor der kan rejses spørgsmål om uddannelses- og forskningsministerens habilitet".

Esben Lunde Larsen meddelte allerede i december, at det kunne blive nødvendigt at overlade den konkrete arbejdsopgave til en anden minister.

Baggrunden er, at ministeren har bedt Københavns Universitet undersøge den videnskabelige praksis i sin ph.d.-afhandling, efter der er fundet fem eksempler på plagiat og selvplagiat.

Universitetets praksisudvalg behandler sagen. Næste skridt kan blive, at sagen anmeldes til netop Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

- Det forventes, at ansvaret for udpegningerne kan overføres til en anden minister i løbet af denne uge, lyder det i pressemeddelelsen.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i december blev bedt om at forholde sig til sagen, udtalte han, at tog hele sagen "helt afslappet".

Løkke påpegede ved samme lejlighed, at "historien er rig på tilfælde", hvor en statsminister har måttet justere en ministers arbejdsopgaver for at "imødegå en situation, som ellers kunne give anledning til kritik".

/ritzau/

Bliv ven med Børsen på Linkedin og få relevante karrierenyheder i dit nyhedsfeed



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boom i firmasalg forgylder finanshuse

Iværksætter får millioner til at passe på turisters bagage

USA: Dobbelt rekordhattrick til aktierne - Boeing strøg til vejrs

Ukendt jysk milliardær mister over trekvart mia på et år

"Jeg skal ikke straffes for at være flittig og påpasselig"

Facebook buldrer frem med milliardvækst i andet kvartal

Federal Reserve fastholder renten og åbner for frasalg af aktiver

Energigigant slås mod nye USA-sanktioner

Kilder til svensk tv: Regeringen overvejer at gå af