Politiet afviser rekordmange ved grænsen til Tyskland
Foto: Scanpix
Politik Af
Rekordmange personer blev afvist ved den dansk-tyske grænse lørdag. Det viser tal fra Rigspolitiet søndag.

Således blev 44 personer afvist eller nægtet indrejse i Danmark lørdag. Det er det højeste antal på én dag, siden regeringen indførte den midlertidige grænsekontrol mandag 4. januar.

Fredag blev 11 personer afvist ved grænsen, mens det gjaldt 24 torsdag.

Stigningen skal dog ses i sammenhæng med, at også rekordmange personer blev kontrolleret lørdag.

5447 personer blev kontrolleret lørdag mod 3764 fredag og 3398 torsdag.

Det har ikke været muligt at få en forklaring fra Rigspolitiet på, hvorfor så mange flere personer blev kontrolleret ved grænsen lørdag sammenlignet med de foregående dage.

På sin hjemmeside skriver Rigspolitiet dog, at dagstallene "vil variere og blandt andet afhænge af trafikintensiteten".

Der findes 15 grænseovergange til Danmark fra Tyskland, hvor politiet foretager stikprøvevis kontrol.

Ifølge Rigspolitiet er fokus primært på de tre hovedfærdselsårer i Sønderjylland ved Padborg, Kruså og Frøslev og banegårdene i Padborg og Tønder samt færgehavnene i Rødby og Gedser.

Grænsekontrollen til Tyskland løber frem til torsdag 14. januar. Derefter kan regeringen vælge enten at forlænge den, skærpe den eller helt fjerne den.

Søndag afviste udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) over for Politiken, at en opfordring fra Sverige, kan afgøre, om Danmark skærper grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse.

Det gjorde hun, efter den svenske justitsminister havde udtrykt, at en øget kontrol ved den danske grænse til Tyskland kan betyde, at id-kontrollen mellem Danmark og Sverige bliver lempet.

"Man kan ikke fortænke svenskerne i at mene det. Men det er ikke det, der kommer til at afgøre vores eventuelle videreførelse af grænsekontrol - eller om vi skal opskalere det", sagde Inger Støjberg til Politiken.

Da den danske regering indførte den midlertidige grænsekontrol, steg antallet af asylansøgere i første omgang. Det seneste tal fra torsdag viser dog et markant fald.

Således søgte mellem 108 og 157 personer asyl de første tre dage med grænsekontrol, mens kun 23 søgte asyl torsdag 7. januar.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kineserne svarer igen på amerikansk toldmur: "Trump ved, at han er oppe mod en formidabel modstander"

Aktier: Mærsk og DSV blev trukket ned af ulmende handelskrig

Her er Mette Bocks ultimatum til de røde partier: Tag imod det eller forlad medieforhandlingerne

Nets køber polsk e-betalingsselskab for 550 mio kr

Jyske Bank sender ny investor-robot i kamp mod Danske Banks June - og bliver en tand dyrere

Unge sætter pengene i mursten: Tre grunde til de gør, som de gør

Investeringsstrateg: Vores kærlighed til bankaktier er vokset

Velux i polsk retssag: "Det har da været ubehageligt at opleve, hvor langt en konkurrent har været klar til at gå, for at hænge Velux ud"

Nasdaq-direktør: Sådan vil det gå de nye selskaber på børsen