Politik Af
Skulle det ske, at et flertal at briterne stemmer for, at Storbritannien skal melde sig ud af det europæiske samarbejde, vil premierminister David Cameron fortsat varetage posten som landets regeringsleder.

Det slog han søndag fast i et tv-interview på BBC på trods af, at han mener, at det vil være en forkert beslutning at forlade EU-samarbejdet.

"Den britiske offentlighed vil foretage sit valg. Vi må rette os efter beslutningen, uanset hvad beslutningen bliver," sagde den konservative partileder under interviewet ifølge Reuters.

"Jeg mener ikke, at det vil være det rigtige svar. Men hvis det bliver svaret, må vi gøre alt det, der er nødvendigt for at få det til at fungere," sagde han videre.

I en meningsmåling, som blev offentliggjort torsdag, svarer størstedelen af de adspurgte, som allerede har besluttet sig, at de ønsker, at Storbritannien forlader EU.

Omkring 43 procent af de adspurgte vælgere vil ud af EU, mens 36 procent vil forblive i unionen. En ud af fem - 21 procent - er i tvivl, viser meningsmålingen.

Folkeafstemning senest i 2017

David Cameron har lovet briterne, at hvis han bliver genvalgt, bliver der senest i 2017 folkeafstemning om, hvorvidt Storbritannien skal blive i EU under nye betingelser, som han for tiden er ved at forhandle på plads med de øvrige medlemslande.

I sidste uge rejste Cameron til Tyskland og Ungarn for at fremlægge sine forslag til reformer.

EU-præsident Donald Tusk sigter mod, at aftalen om Storbritanniens fremtidige EU-medlemskab kan falde i hak på et EU-topmøde i midten af februar. Der er dog ingen garanti for, at det kan nås.

Et af de vanskeligste britiske krav er kravet om at begrænse velfærdsydelser for udenlandske EU-borgere i Storbritannien. Det strider mod grundreglerne for EU-borgernes frie bevægelighed, mener mange.

Ifølge Cameron er målet om at opnå en succesfuld genforhandling om Storbritanniens EU-medlemskab tættere på end nogensinde.

/ritzau/



Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Se dig for med biotek-papirer

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Investorer presser Mærsk-boss: Kræver resultater nu

Mens du sov: ISIS er død - Nu skal Irak være langt mere demokratisk

Rentestigning forude: Med overset fif kan du sidde billigere

Novo Nordisk stævnet for mafiametoder i USA

Hartmann-topchef død i cykelulykke

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Diskrete familier sidder på guldæg: Rekordoverskud på 100 mio

Nu løfter sønnen faderens eventyrlige smykke-arv

Postkort fra Wall Street: Der er ild i den globaløkonomiske petriskål