De Radikale står på spring for at deltage i skatteaftale
Foto: Scanpix
Politik Af
Når de blå partier i foråret skal diskutere skattelettelser, vil De Radikale meget gerne være med. Det skriver netavisen Altinget.

Partiet vil arbejde for, at personskatterne sænkes markant både i toppen og bunden. Sådan lyder det fra De Radikale, der i weekenden holder nytårsstævne i Nyborg.

 "At få sænket skatten på arbejdsindkomsten er måske Radikale Venstres allerstørste prioritet blandt alle reformer," siger partiets skatteordfører og medlem af partiets ledelse, Martin Lidegaard, til Altinget.

V skal spille ud

Det er Venstre-regeringen, som skal spille ud til forhandlingerne, og man forventer, at regeringen først vil forsøge at nå til enighed med de blå partier.

Men De Radikale står på spring og er klar til at forhandle, siger Lidegaard.

Han peger på, at adskillige analyser viser, at en nedsættelse af topskatten er den mest effektive og billigste måde at øge beskæftigelsen og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Men det er lige så vigtigt, at der kommer en lettelse i bunden.

Tæt på LA

I valgkampen foreslog De Radikale at sænke personskatterne med 13 mia. kr.

5 mia. kr. skulle bruges på at sænke topskatten, så ingen danskere skal aflevere mere end halvdelen af indkomsten til staten.

8 mia. kr. skulle bruges på at hæve det såkaldte beskæftigelsesfradrag, som alle danskere i arbejde får.

Det er stadig partiets sigte, hvilket placerer partiet tæt på Liberal Alliance og meget langt fra Dansk Folkeparti forud for forhandlingerne.

"En af de mest interessante ting i foråret bliver, om Liberal Alliance vil stå fast på deres løfter til vælgerne. For det er dem, der har magten nu til at nedlægge veto. Den position havde vi før valget, den har vi ikke nu, siger Martin Lidegaard.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Glædelig nyhed fra ny Danfoss-boss: Væksten i Rusland er tilbage

Mærsk-chef: "Det er en stor ting og vi har investeret et signifikant beløb"

Ambu overgår forventningerne gang på gang - aktien sætter ny rekord

Chefstrateg: Presset på dollaren og euroen er på retur

Krypto-valuta er steget 60 pct det seneste døgn

Bank kompenserer for hævede bidragssatser: Sender kontant bonus til kunder

Finanshus mener Mærsk skal i 16.500 - Jyske Bank er dybt uenige

Briter bløder op på ultimativt retskrav om brexit

Maersk Tankers indgår partnerskab med amerikansk hedgefond