Våbenlobbyister blæser til kamp mod Obamas stramninger
Det var en tydelig rørt præsident Obama, der tidligere i dag annnoncerede stramning af USA's våbenlovgivning.
Foto: Scanpix
Politik Af
De amerikanske våbenlobbyister i National Rifle Association (NRA) tror ikke på, at præsident Barack Obamas bebudede stramninger af våbenloven vil få den ønskede effekt og føre til færre drab i USA med skydevåben.

Det siger den magtfulde organisations administrerende direktør, Chris Cox, ifølge Reuters.

Samtidig lover han, at NRA vil fortsætte kampen for at beskytte amerikanernes forfatningsmæssige ret til at bære våben.

"Det amerikanske folk har ikke brug for flere følelsesladede, nedladende foredrag, der er helt blottet for fakta," siger Chris Cox med henvisning til Obamas pressemøde tidligere tirsdag aften dansk tid.

Her præsenterede en tydeligt berørt præsident en række skærpede regler for blandt andet baggrundstjek af våbenkøbere.

Obama måtte flere gange tørre tårer væk, da han omtalte de mange skolebørn, der blev skudt og dræbt under massakren på Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connecticut, i december 2012.

Ifølge Barack Obama skal alle våbenhandlere fremover have en licens, ligesom de er forpligtet til at foretage et baggrundstjek af køberen, hvad enten våbnet bliver solgt på en våbenmesse, i en forretning eller over internettet.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vikarboss: Polakker siger nej til danske job

Mens du sov: Olieprisen sendt op i højeste niveau i over to år

Mens du sov: Nordkorea truer med at skyde fly ned efter Trump-tweet

Det skal du vide om aktiemarkedet tirsdag

Milliardregn over 70 ledere og nøglemedarbejdere i Nets

Det sker i dag: Sværdslag i historiens dyreste skilsmisse

Merkel bides af "såret løve" i baglandet

Det skriver medierne: Jysk på vej mod nyt rekordsalg

Kæmpe prisforskelle på at skaffe nye kunder digitalt