Støjberg bløder op: Soldater skal ikke kontrollere grænse
Integrationsminister Inger Støjberg (V).
Foto: Scanpix
Politik Af
Ressourcerne hos dansk politi har været knappe i længere tid, og derfor var regeringen ude med et forslag om, at 400 soldater kunne aflaste politiet med grænsearbejdet, efter at der er blevet indført midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland.

Men nu lyder det fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at de 400 soldater ikke kommer til at stå ved grænsen og kontrollere rejsendes id.

Soldaterne kan i stedet hjælpe til på de tre nye modtagecentre, hvis de bliver taget i drift. Her kan de blandt andet hjælpe til med bevogtningsopgaver, skriver DR.

Det står i kontrast til mandagens udmelding fra integrationsminister Inger Støjberg (V), som til DR Nyheder sagde, at man allerede var i gang med at uddanne personel.

"Det er rigtigt, at vi nu går i gang med at uddanne forsvarspersonel, der skal kunne bistå politiet med grænsekontrol. Det er for at undgå at trække alt for meget på politiet, for når man tager betjente ud til midlertidig grænsekontrol fra forskellige politikredse, så mangler de i deres daglige beredskab, sagde Støjberg.

Det fik Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, til at kalde udviklingen for 'meget trist'.

Der er afsat 200 politifolk til grænsekontrollen på grænsen til Tyskland, som er 67 kilometer lang og består af 13 grænseovergange. Flygtninge og migranter vil blive nægtet indrejse, medmindre de søger om asyl.

De tre nye modtagecentre for flygtninge etableres ved Søgård i Sønderjylland, Vordingborg og København, hvis flygtningepresset på Danmark fortsætter.

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nykredit skovler penge ind - tredobler overskud

GN med stærkt regnskab for andet kvartal: Kan give kurshop på 5 pct

Nyt Novo-præparat spås store muligheder

Donald Trumps højre hånd: "Vi er i økonomisk krig med Kina"

Det skriver medierne: Fuld fart på rederiet løfter hele Mærsk

Det sker i dag: En regn af danske regnskaber

Mens du sov: Dow Jones tilbage over 22.000 - Trump nedlægger topchef-råd

Børsen mener: Gør som Thorborg - mæng dig med de kloge