Bødskov vil stramme grebet om erhvervslivets skurke
Justitsminister Morten Bødskov sender i dag et lovforslag i høring, som skal stramme grebet om de økonomiske kriminelle.
Foto: Scanpix
Politik Af
Justitsminister Morten Bødskov (S) vil stramme grebet om de økonomisk kriminelle. Derfor er han klar med 12 lovændringer, der blandt andet hæver strafferammen og samtidig giver politi og anklagemyndighed bedre muligheder for at forebygge, efterforske og retsforfølge økonomisk kriminalitet

"Det er simpelthen ikke acceptabelt, at kriminelle i toppen af samfundet kan snyde og slippe af sted med det. Det er almindelige borgere i dette land, der bliver bedraget, og økonomisk kriminalitet har bidraget til at gøre situationen sværere under finanskrisen," siger Morten Bødskov, der sender lovforslaget i høring i dag.

Strengere straf til kursmanipulation

Justitsministeren påpeger, at der i de seneste år har været en betydelig stigning i antallet af anmeldelser bl.a. som følge af den finansielle krise. Et af de eksempler er den historiske straffesag om kursmanipulation, som for tiden kører mod EBH Bank og Sparekassen Himmerland.

Og netop kursmanipulation skal straffes hårdere, mener Morten Bødskov, der vil hæve strafferammen fra fire til seks års fængsel.

Men også organiseret økonomisk kriminalitet, som det ses i rocker- og bandemiljøet, skal gøres sværere.

Sværere at drive virksomhed

Lovudkastet lægger desuden op til at udvide muligheden for at fratage kriminelle retten til at drive virksomhed i selskabsform.

"Lovudkastet indebærer navnlig, at muligheden for rettighedsfrakendelse som noget nyt også kommer til at omfatte kommanditselskaber (dvs. selskaber med to former for ejere, som er ansvarlige på hver deres måde) og udenlandske selskaber," står der i Justitsministerens pressemeddelelse.

Politiet får bedre muligheder

Morten Bødskov vil også give politiet bedre muligheder for at efterforske og forfølge økonomisk kriminalitet.

Det betyder blandt andet, at politiet skal have bedre mulighed for at spore ulovlige pengestrømme, muligheden for at anvende hemmelig ransagning udvides og hvidvasklovens kontantforbud skal ændres, foreslår Justitsministeren.

Samtidig vil han høve forældelsesfristerne for strafansvaret fra 2 år til 5 år.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisk-boss: TV-reklamer for 140 mio i USA giver bonus

Efter aktiefest på 127 pct: Kinas svar på Facebook smider Facebook ud af det dyre selskab

Vinen er forsvundet hos konkursramte Fine Wine Invest

Teknisk analyse: Vestas-aktien vender rundt ved denne kurs

Mange vælgere har stemt fra morgenstunden

Køkkenaktie går på børsen med markedsværdi på 1 mia kr

Børsen mener: Stem på dem, der betaler velfærden

Novo Nordisk: Sværere at få succes – så vi bygger et femte ben

Aktier: Novo falder lidt fra starten i et rødt C20 Cap