13-02-2012 08:20 Kan man give skattelettelser uden at det vil give velfærdsforringelser såsom en dårligere folkeskole, hullede veje og længere ventetider på landets sygehuse?

Det mener et stigende antal danskere, viser en rundspørge, YouGov har foretaget for metroXpress.

For et år siden svarede 30 pct. ja på spørgsmålet, mens tallet nu er steget til 39 pct. af danskerne, der mener, at det ikke vil gå ud over velfærden at sænke skatten.

Ifølge Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er undersøgelsen et tegn på, at der er ved at ske et holdningsskred i befolkningen.

"Jeg tror, at det har betydet noget, at vi har haft et regeringsskift, og regering nu selv siger, at vi skal sætte skatten ned på arbejde. Folk har en holdning om, at man godt kan få mere velfærd for de samme penge," siger Peter Nedergaard til metroXpress.

I sidste uge viste en meningsmåling fra Gallup, at 60 pct. af danskerne mener, at velfærden i Danmark er blevet dårligere i løbet af de seneste år. Alligevel mener en stor del af danskerne, at man godt kan betale mindre i skat, uden at det vil gå ud over velfærden. Samtidig er andelen af danskere, der gerne vil betale mere i skat for bedre velfærd, faldet fra 37 til 28 pct., viser YouGov-målingen.

Carina-sag har påvirket debatten

Peter Nedergaard mener i den forbindelse, at den såkaldte Carina-sag har sat sine spor i debatten, efter at SF'eren Özlem Cekic brugte Carina, der har godt 15.000 kroner udbetalt om måneden, som et eksempel på en fattig dansker på overførselsindkomst.

"Efter Carina-sagen og hele fattigdomsdiskussionen har mange sat spørgsmålstegn ved overførselsindkomsterne. Folk overvejer, at hvis skattekroner går til nogle, der har mere udbetalt end dem selv, er det så rimeligt at betale så meget i skat?"

Udsagnet bakkes op af en Gallup-måling fra januar. Her svarede 26 pct. af danskerne, at rettigheden til sociale ydelser er gået for vidt. I juli var andelen 18 pct.

At debatten om fattige Carina har præget danskernes holdning, hersker der ingen tvivl om, mener Klaus Petersen, professor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

Han mener, at sagen er et eksempel på, at medier og politikere går i selvsving over enkeltsager. Danskernes holdning til skattelettelser kontra velfærd kan i høj grad tilskrives den debat, mener han.

"Jeg tror det eneste reelt kloge, der er at sige om det, er, at det afspejler mediedebatten. Den er usagligt for så vidt, at den fokuserer på enkeltsager og generaliserer ud fra dem. Det er populisme." Klaus Petersen peger desuden på, at den generelle - og mere saglige - debat om velfærdsstaten også har rykket sig i løbet af det seneste år:

"For et år siden diskuterede man efterlønnen op til et valg. Siden valget har man slået mere på, at vi er i en krise og skal have en krisebevidsthed. Det har haft en vis gennemslagskraft," siger Klaus Petersen.