Grækerne er lige så lidt en homogen masse, som Tyskerne er.

Og dem, der argumenterede for, at det indre marked og den fælles møntenhed ville være til alles fordel hver gang der skulle tvinges et skridt igennem i integrationsprocessen, de var langt fra alene. Men det var dem, der blev lyttet til, og det er stadig dem og deres argumenter, der bliver brugt af de succesfulde på markedet, dvs. af dem der har fordelen af den fri konkurrence under fælles mønt og økonomiske betingelser det indre og det store globale marked dikterer dets mere eller mindre frivillige medlemmer.

Pengene fosser ud af tabernationerne, for at slå sig ned i de regioner, hvor efterspørgslen og væksten er i forvejen. Det er markedets lov, loven om markedets selvforstærkende forskelle mellem centrum periferi.

De fleste grækere troede, at de ville kunne stå sig i konkurrencen, dels forklaret med deres lavere arbejdsløn, men også under henvisning til de fordele man fik at vide det ville give, at udvekslingen af varer og ydelser blev lettere på det indre marked.

Man troede her som der på den fri konkurrences "komparative fordele" for alle parter! Man troede på fortællingen om at den fri konkurrence altid har været til alles fordel! Og selv om vi nu er vidne til, at det er den ikke, så er det stadig den fortælling vi hører mest til.

Hjælpehypotesen er så den der hentes ind af de succesfulde. Ja, siger de, når grækerne ikke har kunnet stå sig i konkurrencen, så er det deres egen skyld! Som om markedet var moralsk, som om nogle var mere markedsegnede end andre! Som om de bare skal tage sig sammen, og agere i overensstemmelse med de lovmæssigheder, der, hvis man forstår at de er til alles fordel, vil føre til den bedste af alle verdener!

Det er patetisk at være vidne til den kritik, der skal dække over markedets svigt, det indre marked og den fælles møntunions totale svigt.

Muligheden for at føre selvstændig pengepolitik forsvandt da medlemslandene af Euroen opgav deres nationale valuta.

Man kunne ikke længere devaluere sin egen valuta, når priserne på hjemmemarkedet var stigende i overensstemmelse med prisdannelsen på hele EU-området og verden for den sags skyld. Dvs. når de stiger i EU så stiger de i Grækenland, også selv om grækerne ikke kan betale.

- Det, at grækerne simpelt hen ikke kan konkurrere på ret mange områder, bl.a. heller ikke i ferieindustrien, fordi andre områder af verden er blevet tilgængelige for europæerne til ekstremt lave priser,
- det at de mange grækere er blevet snydt af deres egne ledere,
- det at de troede, at de kunne bruge løs uden at skele til indtægtskilderne hos dem selv, fordi de pr. definition og som medlem af EU havde fået at vide, at de var vindere (det fik de at vide af ledere både lokalt men også centralt inden for unionen for simpelt hen at få dem med)
- og meget meget andet kan kaldes løgn, bedrag og selvbedrag.

Det er alt for let, at sige at skylden ligger hos grækerne alene. Skylden ligger heller ikke hos tyskerne alene. Men den befinder sig hos dem, der mod bedre viden bliver ved med at påstå at konstruktionen, det indre marked og den fælles valuta, er løsningen på alle problemerne.

Disse mekanismer er blevet solgt som løsningen. Grækerne har troet på fortællingen. Men at fortsætte med at sige at mekanismerne, konstruktionen ikke er problemet, det er den egentlige løgn.

Til den anonyme oskar: Svar igen nuanceret og med argumenter, eller luk bærret! Luk