09-02-2012 06:33 ANALYSE - Spørger man socialdemokratiske topfolk om Enhedslisten, er der lutter ros: dygtige, realistiske og ikkerabiate, lyder det om de politikere, der holder Thorning, Vestager og Søvndal ved magten.   Men hvor længe kan støttepartiet mon nøjes med at leve af ros og anerkendelse og af at være dem, der “råber højt,” som frontfiguren Johanne Schmidt-Nielsen har forklaret om rollen?

Bortset fra betalingsringen, som regeringen i øjeblikket kæmper med at få bakset et forslag sammen til, er der ikke væsentlige sager i horisonten, hvor Enhedslistens stemmer vejer tungt. Tværtimod risikerer partiet, at 2012 bliver året, hvor Enhedslisten manifesterer sig som røde, succesfulde – og billigt til salg. En slags venstrefløjens svar på loyale Dansk Folkeparti – bare uden samme store indflydelse på politikken og samfundsudviklingen som den foregående regerings støtteparti.

Da Enhedslisten for nyligt besluttede at yde økonomisk støtte til den annoncekampagne, der angriber De Radikales leder Margrethe Vestager for at være “i lommen på bankerne,” vakte det formentligt stor glæde blandt dem, der er stærkt irriterede over regeringens manglende støtte til en finansiel transaktionsskat i EU.